Artikel top billede

Stifter sælger aktiemajoritet i den næsten ukendte danske it-succes Mouseflow for trecifret millionbeløb

Venturefond køber omkring 60 procent af den næsten ukendte lille danske it-succes Mouseflow - angiveligt for et trecifret millionbeløb.

Venturefonden Offspring Capital køber aktiemajoriteten i det danske softwareselskab Mouseflow af selskabets grundlægger, Lasse Schou Holbøll, der nu bliver en velhavende mand.

Han grundlagde selskabet for ni år siden med udgangspunkt i webanalyseværktøjet af samme navn.

Det anvendes i følge selskabet i dag aktivt på mere end 50.000 websites i 180 lande. Blot to procent af kunderne er danske.

Selskabet, der med sine 10 medarbejdere holder til på Flæsketorvet i det centrale København, har haft forrygende vækst i de senere år.

Forrygende vækst

I fjor steg bruttofortjenesten med mere end 78 procent til knap 17 millioner kroner. Det samme gjorde bundlinien, der landede på knap 10 millioner kroner.

Heraf udbetalte selskabet ni millioner kroner i udbytte Lasse Schou Holbøll.

Han sagde i foråret til Børsen, at han blev 'bombarderet med henvendelser fra investorer,' og at han derfor overvejede at sælge ud for at se, om nogen kunne hjælpe virksomheden med at vokse hurtigere.

Det cloud- og abonnements-baserede Mouseflow-værktøj viser på heatmaps brugernes musebevægelser, klik, scrolls og andre manøvrer på websites. Det kan være med til at klarlægge eventuelle uhensigtsmæssigheder i websitets design.

“Vi har opnået stor succes i blandet andet USA, hvor markedet for internetanalyse er mere udviklet. Danske virksomheder har dog ikke rigtig fået øje på værdien endnu, hvilket betyder at under to af vores kunder er at finde i Danmark,” lyder det fra Lasse Schou Holbøll.

Blandt kunderne er i dag store selskaber som Ford, Nintendo og Vodafone.

Køberen af aktiemajoriteten i Mouseflow er venturefonden Offspring Capital.

Bag den står fem kapitalfolk, hvoraf flere har været med til at stifte og opbygge it-virksomheder. De fem er Diego D’ambra, Allan Thorvaldsen, Jess Frandsen, Morten Strømsted og Jakob Knutssøn.

De har tidligere investeret i blandt andet Unisport, Softscan, Softcom, PLM Group og EveryonePrint.

Flere af disse virksomheder er siden blevet solgt videre, og det ligger derfor i kortene, at også Mouseflow på et tidspunkt skal sælges videre, når selskabet er blevet udviklet yderligere.

Parterne vil ikke oplyse, hvor meget Offspring Capital har betalt for aktiemajoriteten i Mouseflow, men Børsen skriver, at de fem investorer har lagt omkring 200 millioner kroner for andelen.

Skaber stor værdi

De betegner Mouseflow som et ‘produkt, der skaber rigtig stor værdi for kunderne.’

Og markedet for brugeradfærdsanalyse er i kraftig vækst, vurderer de.

”Vi har en stor tro på at virksomheder, som endnu ikke har set værdien af værktøjer som Mouseflow, i de kommende år vil investere i denne teknologi,” siger Offspring Capital-partner, Jess Frandsen.

“Fremadrettet er fokus rettet på yderligere vækst på det amerikanske og europæiske marked, og med Offspring Capital i ejerkredsen skal Mouseflow nu udvide og skalere med flere arbejdspladser,” lyder det fra Mouseflow.

Offspring Capital indtræder som ejer af Mouseflows ejerselskab, Mouseflow Holding, via selskabet Mouseflow Invest, der ifølge virksomhedsregisteret overtager mellem 50 procent og 66,66 procent af holdingselskabet.

Resten ejes af Lasse Schou Holbølls firma, LCO Holding.

Mouseflow Invest ejes igen af en række individuelle holdingselskaber, nemlig Jakob Knutssøn Holding, Danthor Holding, Suppedas LCC, Satago Holding, D-d’ambra Holding, Mayfair Holding og MST Finance.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere