Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: 50 millioner Facebook-brugere ramt af hackerangreb / Elon Musk får kæmpebøde - og færdig som formand / Trump-regering sagsøger Californien for net-neutralitet

50 millioner Facebook-brugere ramt af hackerangreb. Elon Musk får kæmpebøde - og færdig som formand. Trump-regering sagsøger Californien for net-neutralitet. Nordjyske GomSpace udsteder aktier for 215 millioner kroner. Dansk medicin-app satser på UK. Uber og Lyft gør klar til børsnotering. FDIH: Næsten alle danske netbutikker forventer lukninger. Dansk spil ‘hyldes i USA’. Brother runder 50 år i Danmark.

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne mandag morgen v/ morgen-briefing-bestyrer Dan Jensen.

50 millioner Facebook-brugere ramt af hackerangreb

50 millioner millioner Facebook-brugere er blevet ramt af et hackerangreb, meddelte Facebook fredag i dette opslag.

Hacket fandt sted 25. september - altså tirsdag i sidste uge - og Facebook tager det efter eget udsagn ‘ekstremt alvorligt.’

Facebooks efterforskning er stadig ‘i de tidlige faser.’

“Men det står klart, at angriberne har udnyttet en sårbarhed i Facebook-koden, der rammer ‘View As,’ skriver Facebook.

“Det har gjort det muligt for dem at stjæle adgangstokens til Facebook, som de kan anvende til at overtage brugernes konti,” hedder det.

Facebook har nu nulstillet de adgangstokens til de 50 millioner konti.

Elon Musk får kæmpebøde - og færdig som formand

Den for tiden noget omstridte Tesla-hovedmand Elon Musk er færdig som bestyrelsesformand for selskabet og skal betale en møde på 20 millioner dollar.

Det ligger fast, efter han har indgået forlig med det amerikanske finanstilsyn.

Straffen falder, fordi han i august vildledte børsnoterede Teslas aktionærer med tweets, hvor han skrev, at han overvejde at afnotere Tesla og at han var i drøftelser med saudiarabiske rigmænd om finansieringen.

Også Tesla skal betale 20 millioner dollar i bøde, hvilket altså bringer det samlede beløb op på 40 millioner dollar.

Elon Musk bliver som led i forliget siddende som CEO i Tesla, men hans kommunikation med investorerne skal overvåges fremover.

Ifølge SEC sigter de samlede sanktioner mod at styrke Teslas corporate governacnve og gennemsigtighed med henblik på at beskytte aktionærerne.

Du kan læse hele afgørelsen i forliget med SEC her.

Trump-regering sagsøger Californien for net-neutralitet

Trump-regeringen trækker USA’s nok mest toneangivende delstat, Californien, i retten i et forsøg på at tvinge Californien til at fjerne statens netneutralitets-regler.

Californien har netop genindført net-neutralitet over hele staten, efter Trump-regeringen omkring årsskiftet ellers efter en del ballade ophævede neutralitets-reglerne over hele USA.

Det kan du læse mere om her: Slut med netneutralitet i USA: ‘Det frie internet’ afskaffes - men gør det noget?

“Delstater regulerer ikke handel mellem delstater,. Det gør regeringen. Og vi har pligt til at forsvare regeringens afgørelser og beskytte forfatningens bogstav, og det vil vi gøre af bedste evne. Vi er sikre på, at vi vil sejre i denne sag, fordi vi har fakta på vores side,” lyder det fra statsadvokat Jeff Sessions.

Nordjyske GomSpace udsteder aktier for 215 millioner kroner

Den nordjyske satellit-producent GomSpace vil udstede aktier for 300 millioner svenske kroner - omkring 215 millioner danske kroner.

Pengene skal bruges til at nå selskabets langsigtede mål frem mod 2023, lyder det i denne meddelelse fra selskabet, der er noteret på børsen i Stockholm.

Med pengene forventer GomSpace at kunne være fuldt finansieret, indtil selskabet forventeligt når break even og begynder at tjene penge. Det skal det ifølge planen i 2023.

GomSpace holder ekstraordinær generalforsamling 16. oktober om emnet.

Dansk medicin-app satser på UK

Den danske app Drugstars, der hjælper patienter til at tage deres medicin korrekt, udvider til Storbritannien som første led i en global ekspansion, skriver Børsen.

“Det er et af de lande, man kalder big 5-landene i medicinalindustrien. Hvis det kan lade sig gøre i England, så er man pludselig i en anden liga, end hvis man bare er i Danmark, Norge og Sverige," siger direktør Claus Møldrup til avisen.

Drugstars har i følge avisen ‘på kort tid’ fået 110.000 brugere i Norden. Målet er 700.000 brugere i Storbritannien inden udgangen af 2019.

Uber og Lyft gør klar til børsnotering

Uber og Lyft nærmer sig hastigt deres kommende børsnoteringer, skriver Financial Times.

De to konkurrerende transportselskabers børsnoteringer vil finde sted i 2019: Lyft allerede i marts eller april, og Uber i andet halvår, hedder det.

Private investorer har pumpet meget store beløb i begge selskaber i de seneste år.

FDIH: Næsten alle danske netbutikker forventer lukninger

Otte ud af 10 danske netbutikker forventer, at Amazons kommende indtog i Danmark vil føre til lukning af butikker, viser en rundspørge, som FDIH - Foreningen af Danske Internethandlende - har udarbejdet.

Og det er rigtigt nok, mener Tarek Müller fra tyske About You.

“I skal være så glade for, at Amazon endnu ikke har indtaget Danmark. Alle, der tjener penge i Tyskland, frygter dem. De er så voldsomme. De er faktisk ikke særligt gode på mode-området, hvor vi opererer, men selv når Amazon er dårlige til noget, er de en kæmpe konkurrent,” siger han til FDIH i denne artikel.

Dansk spil ‘hyldes i USA’

De to danskere Tanja Tankred og Mira Dorthés computerspil ‘Tick Tock: A Tale for Two’ er ifølge DR blevet ‘hyldet’ i USA.

Det er sket på spilmessen PAX West, hvor deres spil af 50 juryeksperter blev udvalgt til at være blandt de 10 mest lovende spil.

De to mødte hinanden på IT-Universitetet, og spillet begyndte som et specialeprojekt.

“Tick Tock: A Tale for Two' er altså et gådefuldt co-op-spil, hvor to spillere skal løse en række mysterier. Spillet er derfor designet til at skabe en samtale mellem to spillere, da man skal tale om spillets udfordringer for at knække gåderne,” siger Tanja Tankred til DR.

Brother runder 50 år i Danmark

Det var 1. oktober 50 år siden, at printer-firmaet Brother åbnede i Danmark, meddeler selskabet. Det skete nemlig 1. oktober 1968 under navnet Brother International Maskinaktieselskab med ‘mekaniske skrivermaskiner’ på hylderne.

I dag er hovedprodukterne laserprintere af forskellig art.

“Lige i øjeblikket står både vi og kunderne midt i en spændende forandringsproces. I fremtiden vil man købe printere på en helt anderledes måde end før. Trylleordet hedder MPS. Det betyder egentlig Managed Print Service, men vi foretrækker at kalde det for Mange Penge Sparet på godt dansk. For det er, hvad kunderne vil opleve," lyder det fra marketing-direktør Henning Elkjær.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere