Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Tilsyn modtager bunkevis af indberetninger om Sundhedsplatformen: ”Vi har ikke noget fortilfælde. Vi har aldrig haft en lignende tilsynssag i forhold til et nyt it-system.”

Der er så store problemer med Sundhedsplatformen, at Styrelsen for Patientsikkerhed melder, at den aldrig før har set lignende i forhold til et it-system - både i forhold til problemets omfang og varighed.

Styrelsen for Patientsikkerhed har modtaget en række indberetning om problemer med Sundhedsplatformen.

Det strækker sig fra røntgenbilleder, der aldrig dukker op til forkert medicinering eller forsvundne oplysninger om patienter.

"Vi har ikke noget fortilfælde. Vi har aldrig haft en lignende tilsynssag i forhold til et nyt it-system. Det gælder både problemets omfang og varigheden af problemløsningen," siger Anette Lykke Petri, der er overlæge og enhedschef i Styrelsen for Patientsikkerhed til Politiken.

Der bliver rapporteret om fortvivlede læger, der har mistet tilliden til Sundhedsplatformen, og det er ligeledes kommet frem, at det kontroversielle it-system kan have været årsag til et dødsfald på Sjællands Universitetshospital Roskilde.

Her fik en kræftpatient ikke det lægemiddel, som han var ordineret, da han blev indlagt. Hospitalets ledelse har erkendt overfor Politiken, at ”det ikke kan udelukkes”, at platformen og mangelfuld behandling var årsag til dødsfaldet.

Ifølge Politiken har i alt 11 alvorligt syge kræftpatienter på Sjællands Universitetshospital fået mangelfuld behandling, fordi deres medicinordinering var forsvundet på Sundhedsplatformen.


Region øger investeringen

Implementeringen af Sundhedsplatformen mødte tidligere på sommeren hård kritik af Rigsrevisionen, der kaldte den for både uprofessionel og kritisabel.

Efterfølgende har Region Sjælland offentligjort, at den vil "sætte alle sejl til" og øge investeringen i Sundhedsplatformen.

Formålet er at gøre Sundhedsplatformen mere brugervenlig for lægerne, sygeplejeskerne og lægesekretærerne på sygehusene, og helt konkret har regionen valgt at poste mellem fem og 10 millioner kroner i indsatsen.

Læs mere om det her:
Region Sjælland pumper millioner ind i det udskældte Sundhedsplatformen: Vi 'sætter alle sejl'




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren