Artikel top billede

Dansk Microsoft-veteran til tops i international it-kæmpe

Den danske Microsoft- og SAP-veteran Christian Pedersen bliver global produktchef i svenske IFS.

Den danske Microsoft-veteran Christian Pedersen bliver ny global produktchef i den store svenske it-koncern IFS.

Han kommer fra en tilsvarende stilling som global produktchef og senior vice president i tyske SAP, hvor han har været i godt halvandet år.

Christan Pedersen har i en årrække boet i Seattle i USA, og det er ikke helt tilfældigt.

For før han kom til SAP for halvandet år siden, har han i flere år været blandt Microsofts allerøverste ERP-folk med titel af general manager for enterprise ERP med udgangspunkt i Microsofts hovedkvarter i netop Seattle.

Nu er turen altså kommet til den svenske ERP-leverandør IFS, der har hovedkvarter i Linköping i Sverige. Selskabet har i alt omkring 3.500 medarbejdere og en årlig omsætning på tre milliarder.

Hovedområderne er ERP-systemer til produktions- og procesindustrier, grossister, transport-sektoren, energisektoren og andre områder.

“Christian Pedersen får det globale ansvar for, at IFS’ produktlinje udvikler sig i samklang med kundernes behov. Ansvaret omfatter den komplette linje af ERP (Enterprise Ressource Planning), EAM (Enterprise Asset Management) og FSM (Field Service Management) løsninger,” lyder det fra det svenske selskab.

IFS beskæftiger i Danmark omkring 50 medarbejdere.

Læs også:

Danske ERP-leverandører skovler penge ind: Disse selskaber klarer sig bedst blandt 24 leverandører

Snart slut med knastørre og kedelige ERP-systemer: Nye teknologier vil kunne gøre det sjovt at anvende ERP

Derfor kommer dit CRM-system til at spille en afgørende rolle for din fremtid




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer