Artikel top billede

Amazon-ansatte mistænkes for at tage imod bestikkelse for at slette negative anmeldelser

Amazon-ansatte mistænkes for at tage i mod bestikkelse for at udlevere fortrolige data og slette dårlige anmeldelser.

Amazon undersøger i øjeblikket en mistanke om, at virksomhedens ansatte tager mod bestikkelse for til gengæld at slette dårlige anmeldelser og udlevere fortrolige salgsdata fra Amazons platform.

Det skriver Wall Street Journal, der er kommet i besiddelse af oplysninger, der peger på, at en række virksomheder, der bruger Amazons platfom er villige til at gå meget langt for at komme dårlige anmeldelser til livs.

Ifølge avisens kilder er bestikkelsen især udbredt i Kina, men Amazon undersøger også en række sager, der vedrører amerikanske ansatte.

Når praksissen er særlig udbredt i Kina, skyldes det blandt andet, at Amazons platform i øjeblikket nyder stigende popularitet blandt kinesiske virksomheder, og samtidig tjener Amazons ansatte i landet en relativ beskeden løn.

Læs også: Amazons nordiske ekspansion er udskudt: ”Har svært ved at finde de rette mennesker”

Koordineres på populær app

Ifølge Wall Street Journal bliver bestikkelserne som regel koordineret via den populære kinesiske besked-app WeChat.

Her sælger Amazon-ansatte adgang til data interne salgsdata, emailadresser på folk der har skrevet anmelderser på platformen samt mulighed for at slette dårlige anmeldelser.

Priserne varierer fra knap 80 dollar (511 kroner med den aktuelle kurs, red) til over 2.000 dollar (12.780 kroner, red).

Amazon oplyser til Wall Street Journal, at beskyldningerne i øjeblikket bliver undersøgt, og hvis det bliver påvist, at ansatte har overtrådt virksomhedens regler kan det føre til fyring og politianmeldelse.

Det vil også få konsekvenser for de virksomheder, der betaler for oplysningerne.

Amazon oplyser til Wall Street Journal, at virksomheden forbeholder sig ret til at tage retslige skridt og indefryse penge, ligesom virksomhederne også kan forvente at få slettet deres Amazon konti og miste deres anmeldelser.

Læs også: Lars sælger kaffekapsler for millioner på Amazon med vækst på op til 20 procent om måneden - men der er en bagside




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere