Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Toke Kruse på vej med nyt hemmeligt projekt / Dansk spilfirma køber op i USA / Huawei: Nu er vi næststørst i Danmark / Atos skal levere supercomputer til DTU

Toke Kruse på vej med nyt hemmeligt projekt. Dansk spilfirma køber op i USA. Huawei: Nu er vi næststørst i Danmark. Atos skal levere supercomputer til DTU. Google-firma skal bygge helt ny bydel med 5.000 indbyggere.

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne fredag morgen v/ morgen-briefing-bestyrer Dan Jensen.

Toke Kruse på vej med nyt hemmeligt projekt

Iværksætteren Toke Kruse søger medejere til en ny virksomhed, som han har arbejdet på i et års tid. indtil januar dog vil forblive hemmelig.

I dette opslag på LinkedIn søger han en frontend-udvikler, som vil være med på projektet og som kan blive medejer.

“Du får 10 procent ejerskab og kræver kun deltid. Indledningvis skal du lægge ca. 100-200 timer, men derefter er niveauet 1-2 dage om ugen alt afhængig af dit temperament. Der er tale om en react/redux-frontend, som skal ligge oven på et REST-API,” lyder det fra iværksætteren.

Indtil videre er projektet hemmeligt. Men Toke Kruse skriver, at offentligheden vil få mere at vide til januar.

Dansk spilfirma køber op i USA

Det danske mobilspilfirma Hugo Games køber det amerikanske spiludviklerfirma 5th Planet Games, meddeler selskabet her.

Hugo Games betaler 1,2 millioner dollar - 7,7 millioner kroner - for selskabet.

Det amerikanske selskab står bag mobilspilserien Dawn of the Dragons og omsætter ifølge Hugo Games for omkring en halv million kroner om måneden, hvilket er cirka det dobbelte af Hugo Games omsætning.

“Det betyder, at Hugo Games’ nuværende omsætning vil blive tredoblet efter fusionen,” lyder det.

Huawei: Nu er vi næststørst i Danmark

Kinesiske Huawei meddeler, at det ifølge en rapport fra GFK nu har en markedsandel på det danske marked på mere end 20 procent.

“Det betyder, at Huawei har overhalet smartphonegiganten Samsung, som nu er henvist til tredjepladsen. På førstepladsen ligger Apple stadig, som endnu formår at holde på en massiv markedsandel i Danmark,” lyder det fra Huawei.

Selv mener det kinesiske firma, at ‘en stor del’ af succcessen skyldes P20-telefonerne, hvis omsætning blandt andet danner en stor del af grundlaget for Huaweis samlede markedsandel i Danmark,” som det hedder.

“Selvom vi nu for første gang indtager andenpladsen både nationalt og globalt, så satser vi stadig stærkt på at forøge vores markedsandel yderligere i de kommende år, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi er klar til at udfordre førstepladsen i Danmark også,” skriver Huawei til os.

Atos skal levere supercomputer til DTU

Franske Atos skal levere en supercomputer til DTU, som ifølge franskmændene bliver det ‘første universitet i Danmark, der anvender Atos Quantum Learning Machine.’

Supercomputeren kan levere op til 41 qubits, som er udtryk for de enheder, der kan lagre de klassiske tilstande som 0 og 1 samt en superposition af de to tilstande.

Computeren anvendes af en række øvrige universiteter i verden, lyder det fra selskabet.

“Atos Quantum Learning Machine vil hjælpe professorer og forskere på DTU med analyse og udvikling af nye algoritmer,” hedder det.

Maskinen skal leveres i løbet af næste år.

Læs også: Amerikansk professor er ved at skabe en computer-revolution fra sit laboratorium på Københavns Universitet.

Google-firma skal bygge helt ny bydel med 5.000 indbyggere

Alphabet-selskabet Sidewalk Labs skal udvikle en helt ny, højteknologisk bydel uden for canadiske Toronto med plads til 5.000 indbyggere.

Området kommer til at hedde Quay Side, og der bliver tale om en smart city proppet med sensorer både indendørst og udendørs, selvkørende busser, datadrevet trafikafvikling, minimal forurering og datadrevet energiforbrug - blandt en række andre ting.

Første spadestik ventes engang i begyndelsen af 2019.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere