Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

En af de helt store danske it-virksomheder dropper halvdelen af sit navn

It-virksomheden Capgemini Sogeti dropper halvdelen af sit navn.

It-firmaet Capgemini Sogeti med hovedkvarter i Vallensbæk Strand uden for København dropper fra i dag halvdelen af sit navn.

Fremover skal selskabet blot hedde Capgemini.

Det vender dermed tilbage til dets oprindelige navn, som det har haft i det danske marked i 30 år siden etableringen i 1984 og frem til 2014, hvor det kom til at hedde Capgemini Sogeti.

Det skete i forbindelse med fusionen mellem Capgemini og søsterselskabet Sogeti, som Capgemini søsatte i 2006, da selskabet ønskede at målrette et firma mod markedet for softwaretest.

Faktisk går navnet Sogeti langt tilbage, da det er det oprindelige navn på moderselskabet, der blev stiftet i Frankrig i 1967 som ‘Société pour la Gestion de l'Entreprise et le Traitement de l'Information ‘ - forkortet Sogeti. Det kan frit oversættes som 'Selskab til forretnings-håndtering og informationssstyring.'

Capgemini-navnet kom til, da franskmændene købte amerikanske Capgemini i 1974.

Hernæst hed selskabet Capgemini Sogeti indtil 1996, da Sogeti blev droppet i international sammenhæng.

Og nu er det altså slut med det dobbelte navn også herhjemme.

Capgemini er en af de helt store konsulent- og outsourcing-firmaer i verden.

Selskabet har i dag internationalt hovedkvarter i Paris i Frankrig og er tilstede i mere end 40 lande med i alt et par hundrede tusinder ansatte.

Fra det danske hovedkvarter peger man da også på, at Capgemini-navnet er et stærkt globalt brand. Og det ønsker selskabet at udnytte bedre fremadrettet.

“Navneændringen skal gøre det nemmere for markedet at forstå, hvem vi er, og hvad vi leverer,” siger den danske landechef Maarten Galesloot.

Capgemini Sogeti Danmark har små 300 medarbejdere.

Selskabet omsatte i seneste regnskabsår for 327 millioner kroner, hvilket er fem procent mindre end året før og under de opstillede forventninger.

Selv pegede Capgemini Sogeti på, at tilbagegangen skyldtes problemer med at rekruttere og fastholde de nødvendige, højtuddannede medarbejdere.

Capgemini Sogeti landede et overskud i sidste regnskabsår på 15,2 millioner kroner - 4,4 procent mindre end året før.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere