Artikel top billede

Stofa ramt af hackerangreb: Knap 2.000 kunders data lækket

Uvedkommende har ad flere omgange haft adgang til knap 2.000 Stofa-kunders data, herunder navn, adgangskoder og mailadresser. Det meddeler Stofa selv.

1.944 Stofa kunder har modtaget en mail om, at deres konto er blevet hacket. Det skriver Stofa på selskabets hjemmeside.

Det er Stofas kunders "Mine Sider", der er ramt og derfor har teleselskabet lukket ned for adgangen for alle kunder, indtil man har fundet ud af, hvordan man kan sikre "Mine Sider" fremadrettet, skriver Stofa på selskabets hjemmeside.

“Vi har kontaktet berørte kunder direkte, hvor vi opfordrer dem til at skifte deres adgangskode og bedt dem om at styrke sikkerheden i deres adgangskode, for det er sandsynligvis derfor, at nogen har fået adgang til de her data,” fortæller Marianne Skaanning Ebbesen, der er kommunikationschef hos Stofa.

Hun oplyser desuden, at der ikke er tale om personfølsomme oplysninger men alene kontaktdata og produktforhold.

Kunder har fået direkte besked

Stofa opdagede, at nogle havde haft uberettiget adgang til flere af kundernes konti fredag, og derefter valgte man at kontakte de berørte kunder direkte, fortæller Marianne Skaanning Ebbesen.

Alle de berørte kunder er altså blevet kontaktet på mail og bedt om at ændre deres adgangskoder.

“Vi regner med, at når vi har fået lavet de her skærpede krav til adgangskoder, så er kundernes data fuldt beskyttet,” siger Marianne Skaaning Ebbesen.

Stofa fortæller desuden, at man har anmeldt angrebet til Datatilsynet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer