Artikel top billede

Canons nye EOS R dropper spejlet i konstruktionen, hvilket gør det langt mere kompakt end det tilsvarende 5D mark III

Efter mange års dvale: Nu er det igen blevet interessant at købe nyt kamera

Efter at have været i krise i snart et årti, begynder kameramarkedet igen at røre på sig.

Markedet for digitalkameraer har været i en kontinuerlig krise, siden finanskrisen og smartphone-revolutionen gik i gang mod slutningen af nullerne.

Vi tager billeder og video som aldrig før, men det er en smartphone der hives frem, i stedet for det store, avancerede spejlreflekskamera.

Etablerede kameraselskaber som Nikon og Canon har lidt, siden markedet for digitalkameraer toppede i 2010. Dengang blev der langet 122 millioner kameraer over disken, i 2016 faldt markedet til sit hidtil laveste med et styksalg på 24,2 millioner enheder.

En katastrofe for kameraproducenterne. Nu begynder tingene dog at ændre sig.

Se også: Apple, Google og Mozilla i kamp om nyt fotoformat: Er afløseren til Jpeg på trapperne?

En ny type af kameraer

2008 blev året, hvor det første systemkamera, Panasonic G1, indledte transitionen til det, der i dag kaldes det spejlløse kamera.

Spejlreflekskameraets indviklede konstruktion, med rødder tilbage til halvtredserne, med spejle og prismer ombord, blev vraget til fordel for en elektronisk søger.

Samtidig har Sony meldt sig ind på banen af etablerede kameraselskaber, med den første spejlløse systemkamera med full-frame sensor i 2013: Sony A7.

Det er måske ikke overraskende, at det er udefrakommende tech-virksomheder, med erfaring indenfor forbrugerelektronik, der har rystet de etablerede spillere. Samsung nåede også at blande sig i spillet, men kastede i 2017 håndklædet i ringen, til trods for teknologisk velekviperede produkter, i det skrumpende marked.

Teknologierne er dog langsomt modnet igennem det seneste årti. Nu kan der optages i 4K-video, professionel lyd kan optages og stadigt mere kompakte, ambitiøse objektiver er blevet udviklet igennem perioden.

De mindste, lommevenlige kameraer har i perioden overlevet ved at tilbyde funktioner, som smartphones ikke kan tilbyde: masser af zoom og stadigt større og pixelrige sensorer med bedre fotokvalitet.

Eksempelvis i form af Sonys RX100 mk V med sine 10 gange zoom og Panasonics entusiast-lommekamera LX200 med sin lysstærke Leica-optik.

Etablerede spillere svarer omsider igen

Med udfordringer fra markedet og fra nye spillere, bliver der omsider konkurreret på teknologien.

På under en måned har de to førende kameraproducenter, Canon og Nikon, givet slip på deres spejlrefleksformat for i stedet at kaste sig hovedkulds i systemkameraets univers.

Begge producenter bryder nu med årtiers kamerahistorie (Nikons objektivfatning går helt tilbage til halvtredserne) og er nu ude med spejlløse systemkameraer med ambitiøse full-frame sensorer. En full-frame sensor er omtrent fyrre gange større end det, du finder i en iPhone X i dag.

Forrige måned udkom systemkameraerne Nikon Z6 og Z7 med lovende teknologier som stabiliserede sensorer, mens Canon denne uge offentliggør EOS R systemkameraet, med det mest avancerede af hvad selskabet kan præstere indenfor autofokus sammen med avancerede optikker, såsom en ekstrem lysstærk 28-70mm f/2 zoomobjektiv.

Flere etablerede spillere synes at ville være med i kapløbet om ultimative billed- og videokvalitet. Panasonic rygtes, ifølge petapixels.com, at præsentere deres første full-frame kamera 25. september, mens japanske Fujifilm med succes har lanceret et endnu større format indenfor systemkameraer (Fuji GFX).

Se også: Test: Kinas bedste smartphone hedder P20 Pro: Her overhaler Huawei både Apple og Samsung

For dyrt til amatørerne

Efter at have udviklet sig langsomt i et årti, ser markedet for kameraet omsider ud til at få noget kulør. Men det vil ikke kunne løbe fra, at smartphones som Huaweis kamerastjerne, P20 Pro, fjerner behovet for at investere i et kamera.

Derfor satses der i stigende grad på inkarnerede entusiaster og professionelle i de kameraer, der lanceres i dag.

Med priser der matcher de kræsne kunders høje ambitioner.

Således debuterede Nikons billigste Z-kamera ved en listepris på 15.999 koner – uden optik, mens storebror Z7 løber op i 28.990 kroner.

Canons nye EOS-stjerne kommer prismæssigt til at lande et sted mellem de to, med sin annoncerede pris på 2.299 amerikanske dollar, der svarer til 14.900 kroner før eventuel told og afgifter.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere