Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Microsoft og Amazon sprang fra - nu har Slack en værdi på 45 milliarder kroner / KMD lejer kontorlokaler ud til Skatteforvaltningen / Serieiværksætter brugte over et år på at få kontakt til Airhelp

Microsoft og Amazon sprang fra - nu har Slack en værdi på 45 milliarder kroner. Tim Cook står til at indkassere aktier til en værdi af 770 millioner kroner. Serieiværksætter brugte over et år på at få kontakt til Airhelp. KMD lejer kontorlokaler ud til Skatteforvaltningen. Onlinehandel styrker fysiske Matas-butikker.

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne torsdag morgen.

Microsoft og Amazon sprang fra - nu har Slack en værdi på 45 milliarder kroner

En række investorer har skudt 2,7 milliarder kroner i Slack, der forsøger at gøre emails overflødige via chatgrupper til arbejdspladsen.

Det betyder, at selskabet nu har en værdi på 45,6 milliarder kroner fem år efter, at virksomheden lancerede sin første udgave af sit software.

Det skriver Finans.

I alt er der nu blevet skudt 8,4 milliarder kroner i selskabet fra en række Silicon Valley-investorer.

For to år siden bød Microsoft, ifølge Techcrunch, angiveligt 51 milliarder kroner på selskabet, men trak sig til sidst ud af handlen for i stedet at fokusere på Skype.

Også Amazon har angiveligt været på banen med et opkøb på 60 milliarder kroner, som heller ikke blev til noget.

Nu ser det ud til, at værdien af Slack meget vel kan overgå begge bud fra de store it-giganter, som måske alligevel skulle have slået til.

Slack er grundlagt af Stewart Butterfield, som stod bag fototjenesten Flickr, der blev solgt til Yahoo, og Cal Henderson.

Selskabet har i dag otte millioner brugere, en forventet omsætning på 1,3 milliarder kroner og en vækstrate på 100 procent.

KMD lejer kontorlokaler ud til Skatteforvaltningen

Fremover skal 300 ansatte fra Skatteforvaltningen dele kontorbygning med KMD. Antallet af KMD-ansatte er faldet i en grad, der nu betyder, at KMD har valgt at udleje lokaler til Skatteforvaltningen.

Det skriver ITWatch.

KMD flyttede ind på sit kontor i Aalborg for 12 år siden, men har altså nu så meget plads, at man har kunnet leje lokaler ud til Skatteforvaltningen, der også vil have mulighed for at udvide kvadratmeterne, hvis behovet opstår.

Ifølge et skriftligt svar til ITWatch er medarbejderantallet i Aalborg faldet, fordi "KMD i dag arbejder i et globalt setup med medarbejdere i Polen og Idien."

Det fremgår ikke, om de ledige lokaler også er et resultat af den store outsourcingaftale mellem KMD og IBM, hvor IBM overtog it-drift og 300 medarbejdere fra KMD.

Som led i den aftale skal KMD 1. oktober flytte 250 danske medarbejdere.

De 250 ansatte i Danmark, som skal tage skiftet over til IBM, er 90 procent omfattet af en af to tryghedsaftaler.

Det kan du læse mere om her: KMD tippede Tech Mahindra om opsigelse af tryghedsaftaler

Tim Cook står til at indkassere aktier til en værdi af 770 millioner kroner

Apples CEO, Tim Cook, vil som en del af hans årlige kontrakt modtage 280.000 aktier. Han kan derudover se frem til yderligere 280.000 aktier, hvis Apples afkast i de foregående tre år overstiger mindst to tredjedele af firmaerne i S&P 500, hvilket lige nu er en realitet.

Så med mindre der kommer et større aktiekrak, kan det meget vel betyde, at Tim Cook kan se frem til en stak aktier til en værdi af 120 millioner dollar eller omkring 770 millioner kroner.

Det skriver Bloomberg.

Tim Cook har tidligere sagt, at han planlægger at donere størstedelen af sin formue til velgørenhed. Ifølge Bloomberg har Tim Cook ind til videre doneret omkring 23.215 af sine 560.000 aktier.

Tidligere på måneden blev Apple det første amerikansk-baserede selskab der nåede en værdiansættelse på 1 billion dollar.

“I don’t really think about it. I still view Apple as a pretty small company, the way that we operate,” har Tim Cook tidligere fortalt Bloomberg.

Apples CEO er, ifølge tal fra Bloomberg, god for næsten 1,5 milliarder kroner.

Serieiværksætter brugte over et år på at få kontakt til Airhelp

At smide penge i nye, innovative og lovende startups er sværere end det lyder. Der skal hårdt arbejde til.

I hvert fald brugte Lars Tvede, serieiværksætter og medstifter af venturekapitalfonden Nordic Eye, og hans partner over et år på at få kontakt til ledelsen i den danske startup-virksomhed Airhelp.

"Vi havde hørt meget om Airhelp, som er ledet af den dygtige dansker Henrik Zilmer. Vi kunne godt tænke os at komme ind og få et hjørne af virksomheden, og i over et år prøvede vi via vores netværk at finde en vej til at komme ind i virksomheden," siger Lars Tvede i en podcast på Børsen.

Airhelp hjælper flypassagerer med at søge erstatning hos deres flyselskab, når et fly er blevet forsinket eller lignende.

Lars Tvede og hans partner lykkedes med at komme igennem til ledelsen hos Airhelp og med at investere i virksomhedens kapitalforhøjelse og at købe aktier.

Onlinehandel styrker fysiske Matas-butikker

Matas offentliggjorde i går et overraskende positivt kvartalsregnskab.

Regnskabet viser blandt andet, at selvom onlinehandlen er steget, har det ikke haft negativ indflydelse på salget i de fysiske Matas-butikker.

Ifølge direktøren handler det om et godt samspil mellem fysiske butikker og onlinehandel.

"At vores E-handel er steget har ikke taget salget fra butikkerne. Vi oplever, at når folk kommer og henter det, de har bestilt på nettet, så køber de mere. Onlinehandel styrker vores fysiske butikker," siger Gregers Wedell-Wedellsborg, administrerende direktør hos Matas til Børsen.

Direktøren pointerer, at de fysiske Matas-butikker stadig er grundstammen i selskabet, men at der har været fokus på effektivitet. Det har blandt andet betydet, at medarbejderstaben er blevet nedjusteret med to procent i forhold til sidste år. Det har medført, at medarbejderne har måttet løbe hurtigere samt et støre digitalt fokus på kundeservice.




IT-JOB

Capgemini Danmark A/S

Network Architect

Netcompany A/S

Network Engineer

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Test Architect
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere