Artikel top billede

Ny sårbarhed fundet i Intel-processor vækker bekymring - den minder om Spectre og Meltdown

Sikkerhedsforskere har fundet endnu en alvorlig sikkerhedsbrist hos den amerikanske chip-gigant Intel. Den nyopdagede sårbarhed sammenlignes med Meltdown og Spectre.

En gruppe sikkerhedsforskere har opdaget en ny sårbarhed hos den amerikanske chip-gigant Intels processor.

Den utilsigtede indgang for hackere og malware er blevet døbt Foreshadow og har flere ligheder med Meltdown og Spectre.

Foreshadow giver nemlig mulighed for at hackere eller malware kan få adgang til informationer, der ligger på computeren som filer, passwords, billeder og krypteringsnøgler.

Læs også: Forskerhold advarer: Samsung-smartphones kan angribes via Meltdown-sikkerhedsbristen

Foreshadow blev opdaget af sikkerhedsforskere fra en række universiteter i Belgien, USA og Israel, der fortalte Intel om Foreshadow tilbage i januar.

Det skete for at give chipproducenten mulighed for at komme med de nødvendige sikkerhedsopdateringer.

Kan stjæle passwords og krypteringsnøgler

Sikkerhedsbristen giver mulighed for at ramme ny teknologi, der oprindeligt er designet til at beskytte udvalgt kode og brugerdata fra at blive ændret.

Men Foreshadow giver altså hackere og ondsindet software adgang til de data, der blandt andet kan indeholde passwords og krypteringsnøgler.

Læs også: Nu lukker Microsoft omsider for Spectre/Meltdown i Windows 7 - samt en hel stribe Intel-chip

Foreshadow misbruger de såkaldte SGX enklaver, der ellers adskiller vigtig information fra andet software som derfor ellers gør SGX enklaverne immune overfor Meltdown og Spectre.

Det forklarer forskergruppen bag fundet på deres egen hjemmeside.

Problemerne med Meltdown, Spectre og nu også Foreshadow er dog, at det er hardwarefejl og dermed er der ikke noget garanteret quick-fix ved en ny sikkerhedsopdatering.

Ifølge Intel er Foreshadow ikke blevet udnyttet af nogle cyberkriminelle på nuværende tidspunkt, og selskabet er i gang med at udgive sikkerhedspatches mod Foreshadow. Du kan følge status på patchesne her.

The Technologi reviewskriver også, at flere sikkerhedseksperter fastslår at det er svært at udnytte sårbarhederne i Meltdown, Spectre og Foreshaow, og derfor skal vi heller ikke regne med at blive overfaldet af angreb gennem de tre sårbarheder.

Du kan se den fulde liste over det sårbare hardware på Intels hjemmeside.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere