Google Android 9 Pie
Denne uge kunne søgegiganten præsentere næste version af deres Android styresystem til smartphones og tablets: Android 9 Pie.
Den er endnu gang opkaldt efter en lækkerbisken og byder på det først omsiggribende redesign af interface i det seneste år. Nu ryger navigationsknapperne ud til fordel for en mere swype-baseret navigation.
Dertil kommer en mere forbrugsbaseret kontrol over hvilke notifikationer der giver brugeren mere kontrol over hvornår og hvor ofte de skal dukke op. Det sammenkøres med en mere aggressive ’forstyr ikke’-funktion der skal give mere tid væk fra det lille display.
Idéen om, at du skal benyttes telefonen mindre lever også i en ny feature, der skal give brugerne mere kontrol over hvor ofte og hvor længe enkelte apps benyttes.
Med opdateringen tilføjer Google en stribe andre mindre features og nyheder som kan granskes i Computerworlds øvrige dækning af det nye software herunder:
Nu frigiver Google Android 9 Pie: Her er de fem største nyheder i det nye Android-software
Google Pixel 3
Søgegigantens serie af Pixel-smartphones står overfor endnu en opdatering her i foråret.
Tredje generation af telefonen ifølge Google, Pixel 3 og Pixel 3XL, er ikke offentliggjort endnu, men et massivt læk, hvor blandt andet en Ukrainsk blogger fremviser telefonen giver allerede nu gode indikationer om hvad Google har i sinde at præsentere senere i efteråret. Det skriver Android Police.
Her ses en Pixel 3XL i aktion med et gigantisk Quad HD+ 6,7 tommer display tilsat et karakteristisk hak i toppen af skærmen. Den mindre Pixel 3 model rygtes her til at nøjes med 5,3 tommers lærred.
Det er ikke overraskende google nyeste styresystem, Android 9 Pie, der drive mobilen frem, mens processoren hentes fra den højeste hylde fra chip-producenten Qualcomm: en Snapdragon 845 octa-core.
Mere overraskende er det, at Google synes at holde igen med fremgangen på andre punkter. Her er fortsat kun 4GB RAM ombord mens det fortsat kun er et enkelt kamera på bagsiden. Her er en enlig modul på 12 megapixels, ligesom både 2016 og 2017 modellerne.
Batteriets kapacitet er også blevet et par procenter mindre (3.430 mAh), men skal altså drive et væsentligt større display frem.
Hvornår Google nye telefonserie skal debutere, oplyses ikke, men da både software og hardware synes at have taget deres endelige form, bliver der givetvis tale om uger frem for måneder, før Google melder ud.
Samsung Galaxy Watch og Galaxy Note 9
Den sydkoreanske tech-kæmpe er også ude med en stor nyhed denne uge, med topmobilen Samsung Galaxy Note 9.
Her har selskabet taget udgangspunkt i forårets S9+ telefon og udstyret det med Note-funktioner. Her er overskrifterne en ny S-pen som er endnu mere nøjagtig end tidligere, et større batteri, masser af lagerplads (op til 512GB!), lidt større display samt nye kamerafunktioner.
Mobilen får salgsdebut den 23. august og vil få en debutpris på 7.849 kroner herhjemme.
Læs også: Galaxy Note 9 er den nye hersker i Samsungs smartphone-familie. Her er nye tricks og ny, højere pris
En anden Samsung-nyhed denne uge er det nye Galaxy Watch – en åndelig arvtager til selskabets Gear-kollektion af smart-ure.
Ligesom med Gear S3 er det Tizen-styresystemet med dets runde interface der driver uret frem, men med Galaxy Watch følger et løfte om op til 80 timers driftstid og en 4G-forbindelse til mobilnetværket.
Uret kommer i to størrelser, 42mm og 46mm, og får som det første smart-ur, en Bixby-knap til stemmestyring af urets funktioner.
Uret vil fungere med både Android og iOS og vil debutere i slutningen af september til 2.799 og 2.999 kroner for henholdsvis 42mm og 46mm varianterne.
Med- og modvind til Microsofts Surface Go
En anden interessant nyhed til efterårets elektronikhylder er Microsofts mini-Surface til lavpris, Surface Go.
Denne uge kom de første anmeldelser af enhed med meget vekslende meninger. Surface Go får kritik for at være for sløv. Mashable kalder den ’smertfuldt langsom’, mens The Verge er ’positivt overraskede’ dog uden at være henrykte over ydelsen.
Pen-oplevelsen får ros hos Windowscentral, som beskriver den som endnu mere ’smooth’ end hos konkurrerende iPad 9.7 fra Apple.
Fælles for anmeldelserne er, at byggekvaliteten imponerede for prislejet mens det indbyggede støtteben, der karakteriserer Surface-tablets, høster bifald.
Displayet får også ros for sine farver, lysstyrke og kontrast. Her pointerer Laptopmag, at displayet er endda mere farveægte på Go end hos den dyre Pro-model.
En gennemgående anbefaling fra anmelderne er at undgå den allerbilligste variant og i stedet at satse på mellem-varianten som tilbyder dobbelt så meget RAM samt lagerplads. Samtidig tilbyder denne en hurtigere SSD-disk.
Et ofte tilbagevendende kritikpunkt er driftstiden som hos Mashable veksler mellem fire og syv en halv timer, mens ZDNet opnår mellem fem og syv timer. Det aftagelige tastatur cover får også ofte kritik for at være for dyrt og lidt for småt til at være komfortabel at arbejde med.
Overordnet set, får Surface Go ros fra anmelderne, men altså med et stort spænd fra Windowscentral maksimale fem ud af fem stjerner til Mashables lunkne tre ud af fem.