Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: IBM’s og Mærsks blokchain-platform ligner en succes / Alvorlige sikkerhedshuller fundet i kritisk infrastruktur i storbyer verden over / Spotify i nyt vigtigt samarbejde med Samsung: Klar til kamp mod Apple

Morgen-briefing: IBM’s og Mærsks blokchain-platform ligner en succes / Alvorlige sikkerhedshuller fundet i kritisk infrastruktur i storbyer verden over / Spotify i nyt vigtigt samarbejde med Samsung: Klar til kamp mod Apple / 1,1 million kroner i bøde for at indsamle og sælge brugerdata til politisk parti / Intel solgte chips til kunstig intelligens for 1 milliard dollars i 2017

Mornings fra Computerworld. Så nåede vi fredag, og her er oversigten over de vigtigste it-nyheder fra morgenstunden.

IBM’s og Mærsks blokchain-platform ligner en succes

Tradelens er navnet på IBM’s og Mærsks blokchain-platform, og projektet ligner efter otte måneder en klar succes. Børsen skriver, at flere transportgiganter er hoppet med på samarbejdet, og i alt 94 organisationer er nu med i Tradelens.

"Det betyder, at vi har en stor mængde data, der vokser hver dag. Deltagerne har oplevet, at de med informationerne har kunnet forbedre deres logistikkæde. I stedet for at tage ti skridt via fem personer er der nu kun brug for et skridt direkte gennem vores platform," siger Michael White, adm. direktør for Tradelens.

Målet med Tradelens er blandt andet at reducere det omfattende papirarbejde i transportindustrien. Ifølge Børsen er der op til 30 parter involveret i at flytte en container fra en lokation til en anden.

Michael White siger, at indtjeningen til IBM’s og Mærsks fælles selskab på længere sigt kan blive abonnementsbetaling.

Alvorlige sikkerhedshuller fundet i kritisk infrastruktur i storbyer verden over

IBM’s cyber research division, X-Force Red, har fundet 17 sikkerhedshuller i kritisk infrastruktur i storbyer verden over. Otte af dem bliver betegnet som kritiske, skriver BBC.

Usikkerhederne blev fundet i systemer til sikring mod oversvømmelse, strålings-varsling og trafikovervågning. Alle hullerne er patchet, men de kunne være blevet brugt til at skabe kaos i de berørte samfund, lyder det fra X-Force Red.

IBM-teamet fokuserede i deres undersøgelser på hardware til smart cities fra virksomhederne Libelium, Echelon og Battelle. Sårbarheder blev fundet i storbyer i både Europa, USA og andre steder.

X-Force Red fortæller, at man i researchen også er stødt på tegn på hackeraktivitet.

Spotify i nyt vigtigt samarbejde med Samsung: Klar til kamp mod Apple

Spotify har fået en ny meget vigtig allieret i kampen mod Apple. Selskabet har netop indgået et samarbejde med Samsung, som betyder, at Spotifys app bliver installeret på alle nye Samsung-telefoner. Desuden bliver Spotify integreret i Samsungs smart-tv og højttalere, skriver Bloomberg.

Samarbejdet kan booste antallet af brugere, som benytter Spotifys gratis musiktjeneste, og som Spotify benytter til at kanalisere nye kunder ind i den abonnementsbetalte del af musiktjenesten.

1,1 million kroner i bøde for at indsamle og sælge brugerdata til politisk parti

Et engelsk website, Emma's Diary, som leverer gode råd til forældre, har fået en kæmpebøde på 140.000 pund svarende til cirka 1,1 million kroner for uretmæssigt at indsamle og sælge brugerdata til det britiske arbejderparti Labour, skriver BBC.

Labour brugte data til at profilere nybagte mødre op til parlamentsvalget i 2017.

I alt er der tale om data fra over en million mennesker.

Intel solgte chips til kunstig intelligens for 1 milliard dollars i 2017

Intel har for første gang afsløret, hvor meget omsætning der er i chips til kunstig intelligens. I 2017 blev det til en omsætning på 1 milliard dollars, skriver Reuters.

Intel fortæller, at selskabet har modificeret sine CPU’er, så de er blevet 200 gange bedre til at optræne kunstig intelligens i løbet af de seneste år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren