Artikel top billede

Mediemogulen Rubert Murdoch er hovedpersonen i en lavvine af virksomhedshandler mellem internationale mediegiganter. (Foto: World Economic Forum/swiss-image.ch / Monika Flueckiger)

Britisk mediemogul skal finde 217 milliarder inden fredag i vanvittig handelskabale mellem internationale mediegiganter: Få overblikket over hvem, der køber hvem

Disney er ved at købe 21st Century Fox, som lige nu overvejer at købe Sky. Comcast ser dog ud til at trække det længste strå i den handel, men det kan føre til en ny byttehandel med Disney. Det endelig mål er at udfordre Netflix, Amazon, Apple og Google. Forvirret? Læs med her.

Det engelske mediemogul Rupert Murdoch og det amerikanske medieselskab 21st Century Fox, skal inden torsdagen er slut, have fremsat et tilbud på mere end 26 milliarder pund - svarende til 217,5 milliarder kroner for den engelske medievirksomhed Sky, der er Europas største udbyder af betalings-tv.

Sker det ikke, sælges 61 procent af Sky til Comcast.

Rupert Murdoch og 21st Century Fox vil i så fald beholde ejerandelen på 39 procent af Sky.

Det skriver The Guardian.

Comcast kom med tilbuddet på 26 milliarder pund for Sky i juli måned, og dermed overbød selskabet 21st Century Fox' tidligere bud 24,5 milliarder pund.

Sky har anbefalet virksomhedens aktionærer at takke ja til tilbuddet, som altså skal overbydes inden natten mellem torsdag og fredag, hvis salget til Comcast ikke skal gennemføres.

Sky er i høj kurs, fordi selskabet har midlerne til at udfordre Netflix, Amazon, Apple og Google på det amerikanske marked.

Læs også: Tv-selskab indgår samarbejde med Google: Machine-learning skal fange Premier League-pirater

Stor kabale af virksomhedshandler skal gå op

Det er en indviklet kabale af virksomhedsovertagelser Disney, 21st Century Fox og Sky har startet.

Nu skal du holde godt fast.

I juli fik Disney et tilbud på 71,3 milliarder pund - svarende til 596,2 milliarder kroner - for 21st Century Fox accepteret.

Fordi Rubert Murdoch allerede har indgået en salgsaftale af 21st Century Fox med Disney, skal 21st Century Fox nu søge om tilladelse hos Rubert Murdoch for at få lov til at byde på Sky igen, selvom selskabet allerede ejer 39 procent af.

Aftalen mellem Disney og 21st Century Fox blev lavet efter, at Comcast havde forsøgt at købe 21st Century Fox.

Det droppede selskabet for i stedet at fokusere på købet af Sky.

Men kabalen slutter ikke nødvendigvis her.

Når Disney overtager 21st Century Fox, kommer selskabet til at råde over en ejerandel af Sky på 39 procent.

Der spekuleres i, at Comcast og Disney har lavet en aftale, som betyder, at Disney vil sælge sin ejerandel på 39 procent af Sky til Comcast, når virksomhedsoverdragelsen er gået igennem.

I bytte skal Disney så have Comcasts ejerandel på 30 procent af Hulu, som er en amerikansk konkurent til streaming-tjenesten Netflix.

Med overtagelsen af 21st Century Fox kommer Disneys ejerandel af Hulu op på 60 procent.

Hvis byttehandlen med Comcast bliver en realitet, betyder det dermed, at Disney vil sidde på 90 procent af selskabet.

Læs også: Amazon kaster sig ud i usædvanlig satsning: Køber rettighederne til Premier League

Sky er kronjuvelen

Disney har kaldt Sky kronjuvelen af 21st Century Fox' aktiver, og Disney forudså for nyligt, at Skys profit vil stige med helt op til en tredjedel i løbet af de kommende år.

Det skyldes først og fremmest, at man har sparet penge på den nye tv-aftale for den engelske fodboldliga, Premier League.

Sky er derfor en guldkalv for alle de interesserede selskaber.

Det skyldes ikke mindst de muligheder der er fremadrettet, da Sky planlægger at ekspandere sin målgruppe til blandt andet det amerikanske marked.

Det betyder, at Sky vil udfordre selskaber som Netflix, Amazon, Apple og Google.

Hvor efterlader denne hvirvelvind af spekulationer os så?

Bolden er i første omgang hos Rubert Murdoch.

Vil han tillade, at 21st Century Fox byder på Sky, når Disney er ved at overtage virksomheden?

Svaret skal findes i, hvad Disney vægter højest:

At få Sky eller få en større andel af Hulu mod at lade Sky overgå til Comcast.

Vi er meget klogere fredag morgen.