Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Medie-mogulen Murdoch: Googles data-snageri langt værre end NSA

Google bliver beskyldt for at være værre end NSA, når det kommer til at stikke snablen ned i folks privatliv på nettet. Afsenderen af kritikken er en af Googles gamle fjender: Rupert Murdoch.

Det er langtfra nogen hemmelighed, at den 83-årige medie-mogul Rupert Murdoch næppe er på jule-mail med Google-stifterne Sergey Brin og Larry Page.

Rupert Murdoch med et hav af medievirksomheder på samvittigheden har i flere omgange været i struben på online-giganten.

Blandt andet har han anklaget søgeselskabet for at stjæle hans mediehuses indhold og siden for at åbne for adgangen til at stjæle film på nettet ved ikke at lukke for adgangen til torrent-sites.

Nu slynger han så endnu en knytnæve efter Google i en Twitter-opdatering, hvor han kort og godt skriver:

"NSA's indtrængen i privatlivets fred er slem, men intet sammenlignet med Googles."


Stod selv bag telefonhacking
Den rutinerede mediemand uddyber ikke sin påstand, og efterlader dermed kommentarfeltet til sine følgere, som mestendels kun har spydige indlæg til overs for tweetet.

Her er alt fra korte bemærkninger som "Dø!!!!!" til de mere nuancerede kommentarer, der diskuterer hykleriet i, at netop Rupert Murdoch anklager Google for data-snageri.

Sidstnævnte kommentarer skyldes, at Rupert Murdochs skandaleavis News of the World måtte stoppe trykken i 2011 efter godt et årti med flere skandaler omkring telefonhacking af berømtheder, der kostede avisen over 20 millioner kroner i juridiske forlig.

En anden kommentar går på, at Googles søgemaskine og apps kan bruges frivilligt, mens NSA's overvågning intet har med frivillighed at gøre.

Google: data er sikre
I kølvandet på forårets tys-tys-sag med Nets, IBM og Se & Hør i de helt centrale roller spurgte Computerworld søgeselskabet om, hvad risikoen var for, at der potentielt lurede en tys-tys-sag hos Google.

Google svarede, at ud over brugernes mulighed for selv at få overblik og eventuelt slette indhold, så har online-selskabet strikse regler for sin dataopbevaring, der logges og kontrolleres på måder, der ikke er gennemskuelige for den enkelte medarbejder.

"Det vigtigste i denne sammenhæng er naturligvis, at brugernes data er sikre, og at de er beskyttet fra at falde i hænderne på uvedkommende - om det så er ekskærester, sladderjournalister eller efterretningstjenester," lød det fra Google.

Læs også: 
Efter Se og Hør-skandalen: Disse virksomheder ved alt om dig




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere