Artikel top billede

Disney sætter dato på europæisk lancering af Netflix-konkurrent: Her kommer Disney+ til Europa

Til november begynder den europæiske streaming-krig mellem Netflix og Disney. Her lanceres den nye streaming-tjeneste Disney+ i Europa. Se hvilke lande, tjenesten bliver gjort tilgængelig i, her.

Disneys nye streaming-tjeneste, Disney+, bliver lanceret i Europa til november.

12. november, hvor tjenesten lanceres i USA, bliver Disney+ nu også gjort tilgængelig for brugere i Holland og Canada.

En uge senere åbnes streaming-tjenesten så i Australien og New Zealand.

Det skriver The Information.

Inden årets udgang vil Disney+ byde på over 7.500 serie-afsnit og 500 film.

Disney+ vil blandt andet rumme indhold fra Disney, Pixar, Marvel, 20th Century Fox, Star Wars og National Geographic-universerne, hvor titler som Captain Marvel, Avengers: Endgame, Aladdin, Toy Story 4, The Lion King, Frozen 2, and Star Wars: Episode IX, forventes at blive de store trækplastre.

I modsætning til streaming-konkurrenten Netflix vil Disney+ være fuldt integreret på Apple TV.

Læs også: Danmark har verdens dyreste Netflix-abonnement - nu vil Netflix sænke priserne

Disney underbyder Netflix

Disney+ sættes i søen med en klar strategi om at underbyde Netflix.

Den amerikanske debutpris for Disney+ lyder på 6,99 dollar, svarende til omkring 46 kroner om måneden.

Læs også: Danmark har verdens dårligste (og dyreste) Netflix-abonnement

Det er omkring en fjerdedel billigere end Netflix’ billigste basisabonnement i USA.

Dertil kommer muligheden for at tegne et årsabonnement til 70 dollar, hvilket svarer til godt 460 kroner årligt.

Det kan du læse mere om her: Så kom den: Disneys streaming-plan bliver at underbyde Netflix

Der er endnu ingen meldinger om, hvornår Disney+ bliver tilgængelig i Danmark.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere