Artikel top billede

(Foto: IBM)

IBM's Watson i farlig fejl: Anbefaler forkert medicin til blødende kræftpatient

Interne dokumenter fra IBM afslører rapporteringer om potentielt fatale fejl i supercomputeren Watsons behandlingsforslag til kræftpatienter. "This product is a piece of shit," lyder det i et internt statement til IBM fra en læge i Florida. Rigshospitalet har tidligere dumpet Watson af lignende årsager.

IBM's kunstige intelligens Watson har lavet en række alvorlige fejl i behandlingen af flere kræftpatienter.

Watson bruges på 230 sygehuse verden over, men supercomputerens algortime har lavet flere "farlige og forkerte behandlingsforslag."

Det skriver Statnews, der har set en række interne dokumenter fra IBM.

Her fremgår det, at supercomputeren har anbefalet præparatet Bevacizumab til en blødende 65-årig lungekræftpatient.

Problemet er, at medicinen forhindrer blodet i et størkne, hvilket kunne have haft fatale konsekvenser for den pågældende patient.

Fejlen burde ikke kunne ske, da bivirkningerne skulle fremgå tydeligt i systemet.

Læs også: IBM har fundet nye kunder på gammelt marked: "Mange så driftsmarkedet som en stagnerende forretning for tre til fem år siden"

Rigshospitalet dumpede Watson

Generelt har Watson fået ros sin hjælp til kræftbehandlinger, men supercomputerens behandlingsforslag kritiseres i massive vendinger i de interne dokumenter, hvor det blandt andet fremgår, at de mange forkerte forslag for softwaren "rejser alvorlige spørgsmål til den underliggende teknologi."

Det støttes af forklaringerne fra Rigshospitalet, der har testet Watson i forbindelse med behandlingen af brystkræft, lungekræft og tyktarmskræft på 31 patienter.

Her gjorde centerdirektør Leif Panduro Jensen opmærksom på, at den kunstige intelligens direkte har foreslået medicin, som ville slå patienten ihjel.

Det kan du læse mere om her: IBM's kunstige intelligens på vej ind på Rigshospitalet: Men Watson foreslår forkert behandling i hver tredje tilfælde

Alligevel må der være grund til panderynker over de nye informationer i det danske sundhedsvæsen.

I 2017 indgik Region Hovedstaden en femårig aftale med IBM om at levere kunstig intelligens-løsninger til regionens hospitaler.

Det kan du læse mere om her: Nu skal det danske sundhedsvæsen bruge kunstig intelligens: Region indgår stor aftale med IBM

"This product is a piece of shit"

Ifølge dokumenterne er Watson begyndt i højere grad at tænke som en rigtig læge fremfor at bidrage som kunstig intelligens.

Det betyder, at Watson har lavet anbefalinger på baggrund af dataindsamlinger af andre læges behandlingspræferencer i stedet for at lave en kunstig intelligens-fortolkning af de pågældende patientdata baseret på Watson-algoritmen.

"This product is a piece of shit," står der, ifølge Statnews, i de interne IBM-dokumenter.

Udmeldingen kommer fra en læge på Jupiter-hospitalet i Florida.

IBM svarer på kritik

Som svar på den massive kritik oplyser en talsperson fra IBM til Statnews, at Watson hjælper læger verden over med at behandle 13 forskellige kræftformer på 230 forskellige hospitaler og der igennem har hjulpet 84.000 patienter.

"Samtidig er Watson Health løbende blevet forbedret på baggrund af den feedback, vi har modtaget fra kunder, videnskaben nye behandlingsformer af kræft. Det indebærer 11 lanceringer af software i løbet af det seneste år, herunder nationale retningslinjer for kræft lige fra tyktarmskræft til levercancer," lyder det.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere