Indsigt: Det trækker op til ballade mellem IBM og fagforbundene Prosa og HK.
IBM overtager 1. oktober 300 medarbejdere fra KMD som følge af en stor outsourcing-aftale til knap to milliarder kroner, som de to selskaber har indgået.
Det kan du læse mere om her: Så er milliardaftalen officiel: KMD outsourcer infrastruktur og 300 medarbejdere til IBM
Men de 300 snart tidligere KMD-medarbejdere bør ikke automatisk forvente en lang karriere i IBM til de når pensionsalderen.
For IBM regner med, at der kommer reduktioner, når først virksomhedsoverdragelsen er gennemført, ligesom selskabet varsler forandringer i deres arbejdsforhold.
Det kan du læse mere om her: IBM-boss overtager 300 fyringstruede KMD-medarbejdere: "Om to til tre år vil mange af dem lave noget helt andet"
IBM’s udmeldinger har fået Prosa og HK til at kræve, at de 300 medarbejdere får samme behandling, som de i dag har hos KMD.
Det kan du læse mere om her: It-fagforbund rasler med sablerne over for IBM: Kræver overenskomst til 300 fyringstruede KMD-medarbejdere
Hvad er op og ned i sagen? Hvorfor vil IBM skille sig af med folk? Hvem står stærkest? Her har du svarene på fem centrale spørgsmål.
1.Hvad er grunden til, at IBM melder åbent ud, at de 300 snart tidligere KMD-medarbejdere i vid udstrækning bør forberede sig på forandringer i deres arbejdsforhold?
Når det er lukrativt for IBM at byde på denne type outsourcing-aftaler, skyldes det i sagens natur, at det er forretningsområder, hvor IBM allerede er højt specialiseret og derfor har mange af de nødvendige kompetencer og teknologier i huset.
Det virker således også åbenlyst, at der vil komme stillinger i overskud, når IBM som led i outsourcing-aftalen med KMD til efteråret overtager 300 medarbejdere fra KMD samt mellem 40 og 50 medarbejdere fra Tech Mahindra.
Når de mere end 300 medarbejdere, som til efteråret vil skifte arbejdsgiver, går på sommerferie, er der derfor også god grund til, at de bør kigge på deres CV og deres egne kompetencer, så de kan sammenholdes med IBM’s behov.
IBM har derfor en interesse i at gøre opmærksom på situationen i god tid med håbet om, at mange af medarbejderne vælge at søge andre græsgange af egen vilje.
2. Hvad kan vi forvente, at der kommer til at ske med de nye medarbejdere, når de bliver overdraget til IBM?
Både KMD og IBM har oplyst, at der formentlig vil komme fyringer, og de tilbageværende medarbejdere skal forberede sig på, at de kan komme til at løse andre opgaver end dem, de er vant til.
"Mange af dem kan vi bruge i eksisterende jobs, men formentlig også i nye jobs. Om to til tre år vil mange af dem lave noget helt andet,” sagde IBM’s nordiske chef Henrik Tang Hedegaard for nylig til Computerworld.
Det er eksempelvis ikke urealistisk at forestille sig, at IBM kun er interesseret i at beholde de bedste folk med de kompetencer, som virksomheden i øjeblikket tørster efter inden for bestemte områder.
Det betyder, at de medarbejdere der i grove træk besidder de samme kompetencer, som IBM i forvejen har i huset, har god grund til at være nervøse.
Her kan man eksempelvis forestille sig, at mange af de server-administrationsfolk, som IBM overtager fra Tech Mahindra, ikke vil være i speciel høj kurs og risikere at bliver overflødige.
For fagbevægelsen er det også oplagt at bekymre sig om, hvorvidt økonomien i aftalen baserer sig på offshoring til lande med et lavere lønniveau end det danske.
Henrik Tang Hedegaard har afvist over for Computerworld, at IBM skulle have planer om på sigt at flytte arbejdspladserne ud af Danmark.
"Generelt set er der ikke nogen fordel i at have datacentre og servere i et andet land i Europa end Danmark. Hvis man kigger på outsourcingsaftaler generelt er det meget sjældent, at man flytter infrastruktur ud. Vi har den holdning, at kritisk infrastruktur skal blive i sit eget land," sagde han for nylig til Computerworld.
3. Hvorfor reagerer Prosa og HK så skarpt på IBM’s udmeldinger?
En del af forklaringen skal findes i optakten til indgåelsen af den store outsourcing-aftale mellem KMD og IBM.
Her valgte KMD at opsige medarbejdernes tryghedsaftaler.
Det er aftaler, der betyder, at medarbejderne er sikret en særlig godtgørelse i forbindelse med fyringer i tilfælde af overtallighed.
Det kan du læse mere om her: KMD opsagde tryghedsaftaler med medarbejderne få måneder før 300 medarbejdere blev outsourcet til IBM
Disse rettigheder ville medarbejderne i givet fald have taget med, når de ville blive overdraget til IBM.
Man kan dog undre sig over, hvorfor fagbevægelsen først nu for alvor begynder at rasle med sablerne i offentligheden.
En del af forklaringen er formodentligt, at fagbevægelsen i første omgang ønskede at sikre sig, at der var orden i geledderne og opbakning fra medlemmerne, før man meldte ud.
For Computerworld kunne allerede 15. juni fortælle om den forstående outsourcing-aftale mellem KMD og IBM.
Umiddelbart efter nyheden blev officiel, kontaktede Computerworld fagbevægelsen for en kommentar, men på daværende tidspunkt lød meldingen, at man ikke ønskede at udtale sig, før man havde haft medlemsmøder med de berørte medarbejdere.
Læs den første historie her: KMD tæt på milliardaftale med IBM: Klar til at outsource infrastruktur og hundredevis af medarbejdere
Derudover er også god grund til at tro, at fagbevægelsen er blevet provokeret af, at både KMD og IBM gentagne gange i pressen henover sommeren i meget klare vendinger har varslet, at der vil komme reduktioner i medarbejderstaben.
Det skete senest i et interview med IBM’s nordiske direktør Henrik Tang Hedegaard, som Computerworld bragte fredag.
På spørgsmålet om, hvorvidt det er svært for de nye medarbejdere at føle sig velkomne, når det hænger en fyringstrussel over dem, svarede han.
"Det er den realitet, vi alle sammen har hver dag, når vi går på arbejde."
Ifølge Computerworlds oplysninger er det især faldet fagbevægelsen for brystet, at IBM er kommet med de hårde udmeldinger så tæt på medarbejdernes sommerferien.
Det bliver i fagbevægelsen bertragtet som decideret ufint.
4. Prosa meddeler, at sagen kan ende i ‘en tvist’. Hvad vil det sige, og hvad kommer der til at ske nu?
Spørgsmålet om tryghedsaftalerne har Prosa og HK allerede sendt til såkaldt fagretslig behandling.
Får sagen lov til udvikle sig yderligere, kan det dog i allerydeste konsekvens ende med en konfliktsituation, der vækker minder om den højspændte CSC-konflikt i 2011.
Der er vi dog langt fra endnu, og det er også tvivlsomt, om det når så vidt.
Det skyldes ikke mindst, at CSC-konflikten var særdeles omkostningstung og smertefuld for både fagbevægelsen og arbejdsgiveren, CSC.
Derfor har begge parter en klar interesse i at finde frem til en løsning.
IBM har en interesse i at finde en fredelig løsning, da der er tale om ganske mange medarbejdere, der kan blive berørt.
Derfor er der potentiale for en masse uønsket uro på bagsmækken, hvis der ikke findes en løsning, som alle kan leve med.
Og selvom Prosa og HK i øjeblikket rasler med sablerne, så har de også en forpligtelse overfor medlemmerne til at få løst eventuelle tvister i god ro og orden.
For der er givetvis mange af forbundets medlemmer, der ikke har mod på at blive kastet ud i en ny og smertefuld konflikt.
Det gælder måske især de medlemmer, der selv har lukrative job og en relativt uproblematisk arbejdssituation.
5. Hvem står stærkest, og hvor realistisk er det, at HK og Prosa kan tvinge IBM til at tegne en overenskomst, der sikrer dem samme vilkår?
Det er sjældent befordrende for en forhandlingssituation, hvis parterne allerede er røget i totterne på hinanden, før de har fået sat sig til forhandlingsbordet.
Og det lader til at være tilfældet her.
Selvom John Jørgensen, faglig konsulent hos Prosa, ellers slår en optimistisk tone an i et interview med Computerworld, hvor han bedyrer, at han er overbevist om, at IBM vil efterkomme fagbevægelsens krav, så skal man ikke være et orakel for at gennemskue, at fronterne allerede på et tidligt tidspunkt er trukket relativt hårdt op.
Lad os derfor tage et kig på de to positioner.
Hos IBM er situationen den, at virksomheden pludselig bliver tilført mere end 300 nye medarbejdere, hvor af mange vil have kompetencer, som virksomheden i forvejen besidder.
Derfor giver det ganske enkelt ikke økonomisk mening for virksomheden at beholde dem alle.
Samtidig befinder tech-virksomheder sig i dag en hård konkurrencesituation, hvor hvor behovet for fleksibilitet og omstillingsparathed er alfa omega.
Derfor må vi forvente, at IBM har begrænset incitamentet til at binde sig til nye aftaler, der i højere grad end hidtil sikrer medarbejderne mod fyringer.
På den anden står it-fagforbundene, der kæmper for at fremstå relevante i en branche, hvor der i disse år er høj beskæftigelse, mangel på it-folk og høje lønninger.
Her er der givetvis mange især yngre it-folk i tech-branchen, der har svært ved at se behovet for kollektive aftaler, når de selv har indtryk af, at de sidder med alle de gode kort på hånden til lønforhandlingerne.
Fagforbundene er derfor tvunget til markere sig, når situationen byder ikke mindst i situationer som disse, der nærmest kalder på, at et fagforbund sætter foden i døren.
Det er svært at sige, hvem der står stærkest, men i forhold til CSC-sagen står fagbevægelsen i en styrket position.
For dengang førte Prosa kampen på egen hånd, men de to it-fagforbund Prosa og HK med ord denne gang står skulder ved skulder.
Den mest oplagte løsning er derfor være, at parterne finder hinanden og laver en aftale.
Ingen af parterne kan simpelthen leve med andet udfald.
Det store spørgsmål til efteråret bliver derfor: Hvem blinker først i forhandlingslokalet?
