Artikel top billede

Min anbefaling til sommerferien: Dyk ned i den komplicerede og uigennemskuelige it-sikkerhedsverden

Min sommerferie-anbefaling: Sæt høretelefonerne i ørerne ved stranden eller brug bilturen ned gennem Europa på at høre mere om kinesisk it-sikkerhed og canadiske teenage-hackere.

Jeg er storforbruger af podcasts af alle varianter, og sommerferien er ingen undtagelse – tværtimod.

Der er rigeligt at vælge imellem om alt fra international politik til et hav af tech-programmer. Jeg kommer dog til at kaste mig over den australske podcastserie Risky Business.

Her guider den australske journalist Patrick Gray lytterne igennem den til tider komplicerede og uigennemskuelig sikkerhedsverden med undertitlen: It’s a jungle out there.

Podcasten er et aktuelt program, der tager et mere teknisk blik på de aktuelle nyhedshistorier. Men det kan bestemt betale sig at gå tilbage i arkiverne og lytte til nogle af de tidligere afsnit.

Du kan eksempelvis blive klogere på, hvordan du er dækket med Microsofts egen Defender Antivirus eller komme med bag den kinesiske it-sikkerhedsindustri.

Her giver en sikkerhedsekspert fra den australske udgave af Center for Cybersikkerhed (CfCS) os et indblik i, hvordan den kinesiske it-sikkerhedsindustri har udviklet sig, og hvor meget de kinesiske sikkerhedselskaber samarbejder med den kinesiske regering.

Alt i alt er der god mulighed for både at blive klogere på din egen it-sikkerhed og fascinerende interviews om,. hvordan krigen i cyberspace bliver udkæmpet.

Henvender sig til it-professionelle

Risky Business er ikke podcasten, der giver en introduktion til it-sikkerhed. Den er henvendt til it-professionelle og går derfor også meget teknisk og nørdet til værks.

Der er god grund til at holde tungen lige i munden, men derfor er serien også særlig interessant, hvis man i forvejen interesserer sig for it-sikkerhed.

Podcasten udkommer en gang om ugen, men der er som sagt rigeligt med afsnit, man kan kaste sig over, hvis man endnu ikke har stiftet bekendtskab med Risky Business.

Podcasten blev sendt første gang i 2007 og har derfor mere end 500 episoder bag sig, der alle ligger klar til at blive downloadet på Risky.biz.

Som alle andre podcasts er alle afsnit selvfølgelig gratis. Derfor er er der i alle udsendelser et interview i slutningen af programmet med en af podcastens sponsorer. De er ofte interessante, men det er alligevel en god idé at have de kildekritiske briller på.

Risky Business er af en eller anden grund kun tilgængelig i iTunes, men alle episoder kan downloades som mp3-fil på podcastens egen hjemmeside.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere