Artikel top billede

Australien tror ikke på Huawei: Sortlistes som 5G-leverandør af frygt for spionage

Kinesiske Huawei, der er verdens største leverandør af udstyr til mobilnetværk, er på vej til at blive sortlistet som leverandør til Australiens 5G-udbygning på grund af frygt for spionage.

Huawei er tæt på at løbe ind i en ordentlig øretæve down under. Australien vil nemlig afskære det store kinesiske selskab fra at levere udstyr og komponenter til etableringen af 5G-netværk på det enorme kontinent. Det skriver Reuters.

Det er ikke første gang, der rejses tvivl om Huaweis bånd til den kinesiske regering og mulighederne for, at selskabet har indbygget spionage-bagdøre i udstyret.

Men hidtil er ingen beviser kommet til offentlighedens kendskab.

Huawei er verdens største producent at mobilnetværksudstyr.

I Danmark arbejder Huawei tæt sammen med TDC om etableringen af 5G. Det kan du læse mere om her:

Så hurtigt går det: TDC tester lige nu det nye 5G

Huawei har angiveligt tilbudt de australske myndigheder fuld kontrol med og indsigt i 5G-netværksudstyret.

Reuters skriver, at den model er accepteret i andre lande som Storbritannien, hvor et særligt offentligt laboratorium undersøger alle produkter fra Huawei.

Flere andre lande - blandt andet Tyskland - føler sig også overbevist om, at Huawei ikke har indbygget nogle bagdøre. Men den køber de altså ikke i Australien.

“Det er et kinesisk selskab, og ifølge kommunistisk lov skal selskabet arbejde for de kinesiske efterretningstjenester, hvis selskabet bliver bedt om det”, siger en regeringskilde til Reuters.

Huawei er i forvejen nærmest udelukket fra det amerikanske marked af sikkerhedshensyn.

Australiens planer kommer på et tidspunkt, hvor der er stigende spændinger i regionen på grund af Kinas voksende politiske ambitioner og indflydelse, skriver Reuters.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere