Artikel top billede

HCL Technologies skal forenkle hele Falcks it-infrastruktur

HCL Technologies skal forandre it-infrastukturen hos Falck. "Vi valgte HCL takket være deres dybe erfaring med store forandringsprojekter, hvor it spiller en afgørende rolle, både i Norden og i resten af verden," lyder det fra Falck.

Der er gang i butikken - i hvert fald når det gælder it - hos Falck.

Falck har netop melidt, at Bo Bendsen, der kommer fra en stilling som CIO hos høreappratsproducenten Widex, overtager posten som Falcks nye CIO fra 1. juli.

Det kan du læse mere om her: Falck sparkede kendt CIO ud i december: Her er afløseren

Nu meddeler virksomheden så, at man har indgået en aftale med den indiske it-leverandør HCL Technologies, der skal understøtte Falcks forretningsudvikling ved at "konsolidere, forenkle og standardisere Falcks it-infrastruktur" til selskabets 37.000 medarbejdere fordelt på 35 forskellige lande.

"Vores it-infrastruktur er helt afgørende for vores forretning. Den er grundlaget for de applikationer og processer, som gør det muligt for vores teams at hjælpe folk, der har brug for lægehjælp hurtigt," siger Poul Erbo Mortensen, executive vice president og COO i Falck, i en meddelse, der fortsætter:

"Vi valgte HCL takket være deres dybe erfaring med store forandringsprojekter, hvor it spiller en afgørende rolle, både i Norden og i resten af verden."

Nyt center i Gøteborg

Den nye leverancemodel vil skabe en højere grad af automatisering og transparans i forhold til omkostninger, bedre produktivitet samt øget kontrol.

De leverancecentre, som Falck skal benytte, omfatter et nyt center i Gøteborg, Sverige samt lokationer i USA og Sydamerika.

"Vi ser frem til samarbejdet og til at skabe værdi for Falck ved at konsolidere og effektivisere deres it-infrastruktur. HCL’s globale leverancemodel hjælper Falck med at udvikle virksomheden og dets it-miljø, så det kan imødekomme de hurtige ændringer, der finder sted i markedet," lyder det i meddelelsen fra Pankaj Tagra, der bærer titlen EVP, Nordic & DACH business head hos HCL Technologies.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere