Artikel top billede

(Foto: SAS Group / Knut Lövstuhagen)

Rapport: Flypassagerers krav om wifi bringer flysikkerheden i fare

Flysikkerheden er i under massivt pres, vurderer konsulentfirmaet PA Consulting Group. Det er blandt andet passagernes krav til gratis wifi og besparelser på personale der er blandt årsagerne.

Den øgede digitalisering har også ramt flybranchen, men det kan få store konsekvenser for sikkerheden ombord på fly verden over.

Sådan lyder konkusionen i en ny rapport, der er udarbejdet af konsulentfirmaet PA Consulting Group.

Det er særligt krav fra passagerne til en større digitalisering af flyrejsen, der er en af årsagerne til, at analysefirmaet nu advarer imod sikkerheden.

“Vi lever i en tid, hvor kunderne bliver mere og mere krævende og utålmodige, når det handler om tilslutningsmuligheder til wi-fi – og det sætter pres på de europæiske lufthavne om at integrere og forny deres internet-konstellationer på en måde, de ikke ville have turdet tidligere af sikkerhedsårsager,” siger Frank Madsen, ekspert i transport og logistik hos PA.

Læs også: Størelsen på DDoS-angreb der rammer danske virksomheder bliver mindre - til gengæld sker de hyppigere

Rapporten understreger samtidig, at når kunderne på den måde er med til at skabe “milliarder af datapunkter” så bliver systemerne omkring flytrafikken også mere usikker.

Besparelser koster på sikkerheden

Ifølge det Europæiske Lufthavnsagentur var der i 2016 mere end 1.000 cyberangreb på lufthavnssystemerne.

Derfor er det vigtigt, at man i lufthavnene og blandt flyselskaberne prioriterer it-sikkerhed langt højere, mener Frank Madsen.

“Cybersikkerhed er naturligvis prioriteret – men ikke på samme niveau som den fysiske sikkerhed er. Og det er vi nødt til at tage endnu mere alvorligt,” siger han.

Men det er ikke kun krav fra passagerer, der er med til at trække sikkerheden ned i flytrafikken.

Læs også: Danmark halter efter Norge og Sverige på it-sikkerhed: Men markedet vil blive fordoblet på fire år

Også digitalisering af sikkerhedsprocedyrer er med til at skabe større muligheder for terroristerne.

Rapporten fremhæver selv risikoen ved at erstatte mennesker med digitale systemer. Det kan for eksempel være ved at skifte den manuelle godkendelse, som piloten i dag får før afgang, med en digital instruktion.

“En pilot kan identificere en mistænkelig talekommando, men måske ikke en elektronisk besked fra en ondsindet kilde. Det vil yderligere øge mulighederne for cyber-terrorisme-aktiviteter gennem udstedelse af falske clearing meddelelser,” siger Frank Madsen.

Rapporten påpeger også den øget digitalisering i verdens lufthavne, som et oplagt mål for hackere og terrorister i fremtiden.

I takt med at flere dele af lufthavnen får flere digitale processer, bliver risikoen for at blive ramt af et angreb også større.

“Udviklingen med elektroniske boarding gates og datadrevne pas- og immigrationskontroller har øget såvel hastighed og pålidelighed omkring det, de er sat i verden for. Men al den dataficering er stadig ikke helt ”moden” og kan udsætte lufthavne for nye risici og ukendte trusler,” fremgår det af rapporten.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere