Artikel top billede

Klodens kraftigste computer hedder nu Summit

Ny supercomputer kåret som klodens hurtigste: For første gang i fem år er den ikke længere kinesisk

Med Summit-supercomputeren er USA igen i førertrøjen, når det gælder regnekraft.

200.000.000.000.000.000 udregninger i sekundet.

Det svarer til 200 petaflops og er, siden denne weekend, det største antal udregninger som en supercomputer har mønstret til dato.

Fredag 8. juni gik computeren Summit i gang med at knuse tal for Oak Ridge National laboratoriet i Tennessee, USA.

Computeren og laboratoriet er under det amerikanske energiministeriums ledelse.

Maskinen er skræddersyet til at regne på kunstig intelligens opgaver og andre maskinlærende algoritmer.

Summit-computeren er udviklet i samarbejde med IBM og Nvidia, og har sammenlagt kostet 200 millioner dollar, små 1,3 milliarder kroner, at bygge.

Når maskinen kører på sit højeste snurrer 37.000 processorer og 28.000 grafikprocessorer om kap med hinanden, skriver Popular Mechanics.

Supercomputerens maskinlærende evner kan benyttes til at løse opgaver indenfor et bredt udvalg af videnskabelige discipliner såsom fysik, biologi, kemi og astronomi.

Kineserne dominerer fortsat

Den nye maskine overhaler den regerende mester fra Kina, Sunways TaihuLight – en maskine som siden 2016 har stået på tronen som klodens kraftigste maskine med sine maksimale 125 petaflops.

Men med sin maskinkraft, otte gange kraftigere end USA hidtil kraftigste computer, er Summit nu på den absolutte top.

Siden 2013 er det dog kinesiske maskiner, der har kunnet kalde sig for klodens hurtigste supercomputere, noterer Quartz.

Kinas dominans indenfor digital regnekraft er dog stadig overvældende.

I den nyeste Top 500 over klodens kraftigste maskiner fra november 2017, kan Kina tælle flere supercomputere end USA, Japan og Tyskland til sammen.

På listen figurerer i alt 202 kinesiske maskiner mod 143, 35, 20 og 18 supercomputere fra henholdsvis USA, Japan, Tyskland og Frankrig. Danmark har ikke en eneste maskine på den liste.

Læs også: Computer på 3,5 tons: DASK er historien om den it-industri, som vi aldrig fik

Nærmer sig den menneskelige hjerne

Med Summit er amerikanerne et skridt nærmere mod såkaldt ’exascale computing’ – 1.000 petaflops - en regnekraft der citeres, som svarende til den menneskelig hjernes.

Den amerikanske supercomputer placering som klodens hurtigste, vil sandsynligvis ikke vare til senere end 2020, hvor den kinesiske Tianhe-3 maskine regnes med at debutere som historiens første exascale-maskine. Det skriver the Register.

USA’s første supermaskine i exascale-klassen bliver Aurora A21 maskinen som er planlagt til 2021.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer