Artikel top billede

Kæmpefusion får grønt lys efter et års behandlingstid: GlobalConnect kan gennemføre opkøb af Nianet - men tvinges til at sælge fra

Konkurrencerådet siger efter næsten et års behandlingstid ja til GlobalConnects opkøb af Nianet - men kun hvis GlobalConnect sælger fra.

Efter 11 måneders behandlingstid siger Konkurrencestyrelsen omsider ja til GlobalConnects milliard-opkøb af Nianet.

Det grønne lys kommer dog på en betingelse: GlobalConnect skal sælge Nianets nuværende aktiviteter i Aarhus-området.

“Vi har haft betænkeligheder ved, om GlobalConnects fusion ville hæmme konkurrencen om salg af plads i datacentre i Aarhusområdet betydeligt. De betænkeligheder har parterne imødekommet ved at forpligte sig til kort tid efter fusionen at sælge den del af Nianet fra,” siger formand for Konkurrencerådet, Christian Schultz.

De to fiberselskaber indgik fusionsaftalen helt tilbage i juni 2017.

Det kan du læse mere om her: Kæmpe dansk it-opkøb: Fiber- og hostingselskabet GlobalConnect køber Nianet

Her blev det aftalt, at kapitalfonden EQT skulle købe Nianet af de 14 energiselskaber, som dengang ejede selskabet, og fusionere selskabet med GlobalConnect, som EQT også ejer.

Siden har processen ligget stille, og det har skabt nogen frustation hos de to selskaber, der mens Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har undersøgt sagen ikke har måtte tale sammen eller lægge planer og strategier.

Fusionen af de to store spiller har ifølge Konkurrencerådet skabt bekymring hos en række kunder og konkurrenter.

Men med tilsagnet fra det kommende kæmpeselskab om salg af de aarhusianske aktiviteter, er der ikke længere nogen ko på isen, vurderer Konkurrencerådet.

“Efter at have undersøgt de berørte markeder og det tilsagn, der nu er afgivet, vurderer vi, at fusionen ikke hæmmer konkurrencen betydeligt. Både erhvervsdrivende og engroskunder har fortsat mulighed for at købe bredbånd hos en række forskellige udbydere,” siger Christian Schultz.

Fusionen skaber en regulær storspiller på det danske fibermarked, som bliver i stand til at udfordre TDC, som i dag dominerer det danske fibermarked.

Sammen vil GlobalConnect og Nianet have en omsætning i omegnen af en milliard kroner og mere end 400 medarbejdere.

Du finder hele Konkurrencerådets afgørelse i sagen her: Konkurrencerådets afgørelse af 30. maj 2018: GlobalConnects køb af Nianet.

Det kan du læse mere om her: Derfor køber GlobalConnect konkurrenten Nianet: Går benhårdt efter at ramme TDC.

Læs også:

Opbrud blandt danske hostingselskaber: Konsolideringen har ramt markedet for fuld styrke




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere