Artikel top billede

(Foto: Photo by Victor Xok on Unsplash)

Uber arbejder hårdt på at vende tilbage: 'Aftale om skattebetaling er rigtig godt'

I sidste uge faldt en politisk aftale på plads om dele- og platformsøkonomi. Det får nu Uber til at melde ud, at man arbejder hårdt på et dansk comeback.

Efter at have taget flugten fra det danske marked som reaktion på slagsmål med lovgiverne og taxachaufførerne, klapper Uber nu i hænderne over en politisk aftale, som den mener matcher rigtig godt.

Det skriver Politiken, der har talt med Uber om et dansk comeback oven på en politisk aftale om dele- og platformsøkonomi, der faldt på plads i sidste uge.

"I Danmark handler det især om at have styr på, at vi passer ind i den danske model og det danske skattesystem. Derfor er det rigtig godt, at der nu kommer en aftale om skattebetalingen for deleøkonomiske virksomheder," siger Kristian Agerbo, Ubers talsmand i Norden og fortæller, at man nu arbjeder på et dansk comeback.

Læs også: Airbnb indgår historisk skatteaftale, der sikrer, at danske brugeres lejeindtægter automatisk bliver indberettet til Skat.

Ny aftale skal give bedre vilkår til dele- og platformsøkonomien

Aftalens 10 initiativer skal blandt andet gøre det mere attraktivt for danskerne at deltage i dele- og platformsøkonomien og sikre korrekt skattebetaling.

Læs også: Den danske taxibranche jubler over Uber-lukning - men betyder det nu, at al innovationen stopper?

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) udtalte i forbindelse med aftalen, der blev indgået 17 maj:

"Jeg er sikker på, at det vil skabe grundlag for flere og større deleøkonomiske virksomheder, og at vi dermed kan udnytte det vækst- og innovationspotentiale, som deleøkonomien rummer, samtidig med at der er styr på skattebetalingen.”

Aftalen blev indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre.

Brian Mikkelsen vurderer overfor Politiken, at vi kommer til at se tjenester som Uber i Danmark som følge af den nye aftale.

Også hos Uber er man begejstret for den nye aftale der sikrer lovgivning på området for skattebetaling indenfor deleøkonomi. Uber melder dog samtidig, at den danske lovgivning fortsat er svær for tjenesten - blandt andet i forhold til, at alle chauffører skal have licens.

Læs også: Uber arbejder på dansk comeback: Erkender at første omgang var en fejl




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis