Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Roskilde Kommune har mistet 82.500 filer på tusindvis af borgeres sager efter stort KMD-nedbrud

Et stor it-nedbrud og manglende backup førte i slutningen af april til, at Roskilde Kommune mistede 82.500 filer med borger-sager. "“Vi er rystede og står helt uforstående overfor, hvordan det kan ske," lyder det fra Roskilde Kommune.

Roskilde Kommune blev 27. april ramt af et stort it-nedbrud hos KMD, meddeler Roskilde Kommune.

Nedbruddet ramte sundhedssystemet KMD Care, som driftes i KMDs’ driftscenter. Her gik en række servere ned på grund af en hardware-fejl.

Skaden blev imidlertid først rigtig alvorlig, fordi KMD ikke har taget backup af de ramte systemer.

Ifølge Roskilde Kommune skyldes den manglende backup ‘en fejl.’

Den manglende backup betyder, at Roskilde Kommune må vinke farvel til præcist 82.535 filer, som har indgået mere end 16.000 borgeres sager i kommunen i perioden fra 2012 til 2018.

KMD har ifølge kommunen arbejdet på at gendanne de slettede filer i de seneste uger, men det er kun lykkedes at gendanne filer fra 2015, hedder det.

“Vi er rystede og står helt uforstående overfor, hvordan det kan ske. I en tid, hvor datasikkerhed står så højt på dagsordnen, er det meget bekymrende, at et stort firma som KMD ikke har styr på deres processer. Vi er dybt afhængige af, at den it-leverandør, vi har, kan sikre vores data, og KMD skal arbejde hårdt på at genoprette tilliden, for den har lidt et alvorligt knæk,” lyder det fra direktør for Social, Job og Sundhed i Roskilde Kommune, Christian Harsløf.

KMD har allerede ‘beklaget dybt’ til Roskilde Kommune.

“KMD har nu rettet fejlen, så der fremover bliver taget back-up af alle Roskilde Kommunes filer,” meddeler parterne.

Opdatering: Læs også: KMD vil ikke stille op til interview efter kæmpenedbrud har kostet Roskilde Kommune 82.500 filer: Istedet har vi modtaget en mail.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere