Artikel top billede

(Foto: Kim Stensdal / Kim Stensdal)

IBM-chef fastholder målsætning på trods af gigantunderskud: Vil have overskud i løbet af to år

Interview:"Det går efter planen," lyder det fra IBM Danmarks administrerende direktør Henrik Bodskov efter, at virksomheden har leveret et gigantisk underskud på 884 millioner kroner. IBM-chefen forventer, at selskabet i løbet af de kommende år kan præsentere et overskud.

IBM Danmark forventer at kunne vende årets gigantiske underskud på 884 millioner i løbet af to år.

Sådan lyder budskabet fra IBM Danmarks administrerende direktør Henrik Bodskov.

Det sker efter, at IBM Danmark gennem fem år i træk har leveret faldende omsætning samt store underskud på to- og tre-cifrede millioner.

”Resultatet er på det niveau, som vi har forventet, og vi forsætter vores transformation ud fra den strategi, som vi har lagt, men vi forventer naturligvis, at bøtten på et tidspunkt vender. Det bliver dog nogle år ud i fremtiden,” siger han til Computerworld.

Fastholder målsætning

I et interview med dagbladet Børsen sagde Henrik Bodskov dog for et år siden, at han havde et mål om, at IBM skulle levere et overskud i løbet af en tre-årige periode.

Det vil sige, at IBM nu blot har to år at løbe på, hvis den målsætning skal realiseres.

Men årets store underskud får ikke Henrik Bodskov til at revurdere målsætningen, bedyrer han.

”Den målsætning lyder ikke helt skæv. Det går helt efter planen, og vores strategi passer til det,” siger han.

IBM-direktøren understreger dog også, at hovedårsagen til det gigantiske underskud skal findes i en ekstraordinær goodwill-afskrivning på 635 millioner kroner.

Læs også: IBM Danmark ramt af faldende omsætning og nyt gigant-underskud

Stor transformation i gang

Afskrivningen skyldes ifølge regnskabets ledelsesberetning, at det forventes, at fremtidens indtjening for IBM Danmark kommer til at basere sig på cloudprodukter samt kunstig intelligens via IBM’s Watson-løsning.

Derfor er IBM i disse år i gang med en større transformation af forretning.

”Vi driver en virksomhed, hvor en massiv del af forretningen har bestået af traditionel infrastruktur, og derfor får det naturligvis en betydning, når teknologien og priserne på markedet ændrer sig,” forklarer Henrik Bodskov.

Forventer du, at IBM i fremtiden, når markedet bliver mere modent for kunstig intelligens og cloud, vil kunne genere samme omsætning som selskabet tidligere har haft?

”Jeg vil sige, at markedet er ved at være ganske modent. Vi har eksempelvis indgået et partnerskab om cloud med SimCorp, vi arbejder med blockchain sammen med Mærsk og vi arbejder med Sund & Bælt og ISS om Watson iot. Så der sker ret meget,” siger han.

IBM taler jo meget om Watson i disse år, men kan du fortælle, hvor stor en del af omsætningen, der i dag kommer fra Watson?

”Nej, det oplyser vi ikke,” siger han.

Læs også:
IBM Danmark under pres: Topchef kæmper mod million-krav fra kunderne - forventer overskud om nogle år




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel