Artikel top billede

Nyt Tesla-crash kulegraves af de amerikanske myndigheder

Endnu en ulykke med en Tesla skal undersøges nærmere af de amerikanske myndigheder.

Efter at Tesla i foråret blev involveret i en opsigtvækkende dødsulykke, sætter et andet crash nu de amerikanske myndigheder ud i endnu en kulegravning af omstændighederne for bilulykken.

I den amerikanske delstat Utah forulykkede en Tesla Model S efter at have kørt i den semi-autonome ’Autopilot’-mode i sammenlagt 82 sekunder.

Det skriver Reuters.

Ombord i bilen var kun føreren, en 28-årig kvinde, som ifølge det lokale politi efter ulykken erkendte, at hun ”så ned i telefonen forud for kollisionen.”

Ulykken skete med knap 100 km/t omkring 30 km syd for Salt Lake City fredag aften, hvor bilen bragede ind i en parkeret brandbil. Føreren slap med en brækket ankel.

Ifølge politirapporten havde føreren hænderne af rattet i 80 af de 82 sekunder som Teslaen opererede med ’Autopilot’ slået til. Det er stik imod Teslas anvisninger som råder samtlige af Autopilot-brugerne til at have hænderne på rattet og opmærksomhed på vejen.

Læs også: "Det er 25 år siden, at jeg møder Elon Musk første gang. I dag er vi bedste venner, og jeg er overbevist om, at han er en af de klogeste mennesker, der nogensinde har levet"

Kulegraver sagen

Ulykken får nu den føderale trafiksikkerhedsagentur, National Highway Traffic Safety Administration (NHTSA), til at kulegrave sagen.

Det er den anden sag myndgiheden åbner, efter en lignende ulykke fandt sted i marts med en Tesla Model X med Autopilot slået til. Dengang fik crashet fatale konsekvenser, da en fodgænger blev påkørt.

Læs også: Produktionshelvede får Tesla til at udskyde lancering af elektrisk lastbil

Selvkørende test: Mercedes E350 mod Tesla Model S P90D - så meget kan de smarte biler nu




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer