Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

IT-Branchen ikke tilfreds med ny national sikkerhedsstrategi: Fyldt med store huller - se hovedtrækkene i strategien her

Brancheorganisationen IT-Branchen er ikke tilfreds med regeringens nye nationale cybersikkerheds-strategi, som foreningen mener er ‘fyldt med store huller.’

Brancheorganisationen IT-Branchen er ikke tilfreds med regeringens nye nationale cybersikkerheds-strategi, som regeringen vil præsentere ved middagstid.

Regeringen vil her løfte sløret for 25 særlige initiativer, der alle sigter mod at højne it-sikkerheden herhjemme.

De indebærer blandt andet etableringen af en række initiativer rettet mod børn, unge og skolelærere, forstærket fokus på energi, transport, tele, finans, sundhed og søfart samt etableringen af et døgnåbent overvågningscenter, en ny informationsportal samt en række særlige erhvervspartnerskaber.

Partnerskaberne skal gøre det muligt for ikke mindst mindre virksomheder at samarbejde om fælles sikkerheds-løsninger i et kompliceret landskab, mens informationsportalen skal give virksomheder og borgere adgang til viden om aktuelle trusler og forskellige løsninger.

Hertil kommer, at regeringen vil have kortlagt hele den kritiske, danske it-infrastruktur.

Alt i alt fint nok - men også en plan med store huller, mener IT-Branchen.

“Cybersikkerhed er et mangehovedet monster, så selvom regeringen forsøger at tage den ved hornene enkelte steder, så er der også flere steder, hvor sikkerheden ikke bliver styrket godt nok med den nye strategi,” lyder det Christian Wernberg-Tougaard, formand for IT-Branchens it-sikkerhedsudvalg og leder af Offentlig Cybersikkerhed hos Deloitte.

Regeringens initiativer bunder i, at regeringen på baggrund af forskellige undersøgelser og rapporter konkluderer, at alt for mange små og mellemstore virksomheder har alt for dårlig it-sikkerhed - også selv om deres drift et langt stykke hen ad vejen er meget afhængig af velfungerende it-systemer.

“Små og mellemstore virksomheder er endnu mere sårbare end Mærsk, da de kan få lagt hele deres forretning ned, og de har ikke ressourcer til at komme op igen,” siger erhvervsminister Brian Mikkelsen til Ritzau.

Det sker med henvisning til det store hackerangreb, der i sommer lagde A.P. Møller-Mærsk ned, hvilket du kan læse mere om her: Indsigt: Seks vigtige konklusioner om det store hacker-angreb mod Mærsk efter nyt regnskab

"Planen vil betyde, at det bliver vanskeligere at ramme danske virksomheder. En ting er i hvert fald sikkert. Der vil også i fremtiden være hackerangreb, fordi der er så mange penge i det her. Det handler om politik og kriminalitet," siger ministeren til Ritzau.

Forsvarsforlig

Cyberstrategien kommer i kølvandet på forsvarsforliget i fjor, hvor forligsparterne afsatte 1,4 milliarder kroner frem mod 2023 til bedre cybersikkerhed.

Men det er alt for lidt, mener IT-Branchen, der peger på, at alene det enkelte cyberangreb på A.P. Møller-Mærsk kostede 1,9 milliarder kroner.

Samtidig mener IT-Branchen, at en stor del af strategien handler om de statslige institutioner, mens der ikke stilles særligt store krav til koordinering mellem hele det offentlige samt erhvervslivet.

”Når der ikke sættes større krav til at dele informationer og planer på tværs af det offentlige og i samarbejde med erhvervslivet, risikerer vi, at alle bygger deres egen lille sikkerhedsø i stedet for at bruge ressourcerne på at bygge en fælles effektiv sikkerhedsmur rundt om vores samfund,” mener Christian Wernberg-Tougaard.

IT-Branchen efterlyser en fælles indberetningsløsning med muligheden for anonyme anmeldelser.

“Skal vi undgå alt for store mørketal for de reelle cyberangreb, skal både offentlige og private anonymt kunne indberette sikkerhedshændelser, så de ikke behøver at frygte, at de bliver hængt ud i en offentlig gabestok,” siger Christian Wernberg-Tougaard.

Regeringens nye cybersikkerheds-strategi præsenteres klokken 11:30 i Finansministeriet i København af Brian Mikkelsen, innovationsminister Sophie Løhde (V) samt forsvarsminisrter Claus Hjort Frederiksen (V).




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Enterprise Architecture Day 2025 - Aarhus: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

27. marts 2025 | Læs mere


SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Er I klar til næste hændelse?

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere