Artikel top billede

Pernille Erenbjerg bekræfter exit fra TDC: “Det er det rigtige tidspunkt for mig at træde tilbage på”

TDC-topchef Pernille Erenbjerg bekræfter, at hun trækker sig fra stillingen som topchef i TDC til nytår.

TDC-topchef Pernille Erenbjerg bekræfter, at hun trækker sig fra stillingen som topchef i TDC.

Det sker efter, at TDC mandag eftermiddag har afholdt ekstraordinær generalforsamling, hvor selskabets ejere har valgt ny bestyrelse.

Det kan du læse mere om her: TDC på jagt efter ny bestyrelsesformand med 'stærk dansk profil' - udnævner englænder som midlertidig formand

“Da vores nye ejere nu påbegynder en ny strategi, som indebærer at opdele det danske selskab i separate enheder, føler jeg, at det er det rigtige tidspunkt for mig at træde tilbage på og starte processen med at overbringe stafetten til en anden,” meddeler Pernille Erenbjerg.

Hun vil blive på posten til nytår, hvorefter hun vil fratræde.

Hun siger til Ritzau, at hun 'simpelthen ikke har hjertet med' i TDC's næste kapitel.

"Jeg mener, at ethvert selskabet fortjener en direktør, der er er helt med og engageret i den nye strategi og de næste skridt," siger hun.

Pernille Erenbjerg har været administrerende direktør i TDC siden slutningen af 2015, hvor hun afløste Carsten Dilling som topchef.

Ifølge TDC har hun været ‘arkitekten og drivkraften bag den strategi, der bragte TDC Group fra tocifret fald i ebitda til vækst.’

“Jeg er meget stolt over de resultater, vi har opnået, og jeg føler en stærk forpligtelse til at sikre, at selskabet kommer gennem denne overgangsfase på den bedst mulige måde. Derfor har jeg aftalt med den nye bestyrelse at fortsætte som administrerende direktør i en overgangsperiode for at hjælpe med at gennemføre den nye strategi og forretningsstruktur,” lyder det fra Pernille Erenbjerg.

Køber-konsortiet meldte sig på banen som mulig køber umiddelbart efter, at TDC i februar med Pernille Erenbjerg i spidsen havde præsenteret sine egne fremtidsplaner, som involverede en fusion med TV3-ejeren MTG.

Disse planer kan du læse om her: TDC fusionerer med MTG's nordiske forretning i milliardhandel: TV3-ejere overtager 28 procent af TDC.

Dengang sagde TDC-ledelsen blankt nej til opkøbsforsøget fra DK Telekommunikation - der som bekendt endte med at vinde kampen om TDC.

Det betød, at TDC-toppens egne planer skrinlægges.

Det kan du læse mere om her: Pensionskasserne forhøjer tilbud på TDC til mere end 40 milliarder kroner: Nu anbefaler bestyrelsen et salg




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere