Artikel top billede

Apple dropper byggeri af kæmpe datacenter i Irland efter flere års juridisk tovtrækkeri

Efter flere års sagsbehandling dropper Apple byggeriet af sit kæmpe datacenter i Irland, der ellers skulle være bygget parallelt med selskabets datacenter i Viborg.

Efter flere års juridiske tovtrækkeri dropper Apple at bygge et kæmpe datacenter i den lille by Athenry i Galway i det vestlige Irland.

Det sker efter, at det efterhånden har taget mere end tre år at behandle ansøgningen om at opføre mega-datacentret - primært på grund af vedvarende protester, anker og klager fra nogle få miljøaktivister.

Det har gjort, at byggeriet af datacenteret i Athenry endnu ikke er kommet i gang.

“På trods af vores bedste hensigter, tvinger forsinkelserne i godkendelses-processern os til andre planer, og vi vil ikke være i stand til at arbejde videre med datacenteret,” lyder det i en meddelelse fra Apple.

Her peger Apple samtidig på, at det fortsat er interesseret i at udvikle projekter i Irland.

“Selv om det er skuffende, vil dette tilbageskridt ikke lægge en dæmper på den entusiasme, som vi vil lægge i fremtidige projekter i Irland i takt med, at vores forretning fortsætter med at vokse,” lyder det fra Apple.

Sammen med dansk datacente

Det var Apples oprindelige plan, at Athenry-datacenteret skulle opføres parallelt med det tilsvarende datacenter i Foulum uden for Viborg, hvor Apple for tiden er godt i gang med at rejse hallerne.

De to mega-centre skulle tilsammen udgøre kernen i Apples store europæiske data-satsning og vil ifølge planerne tilsammen fylde 166.000 kvadratmeter, når de en dag er fuldt udbyggede.

Indbyggerne i Athenry har nemlig mildest talt været delt i opfattelsen af, om mega-byggeriet er til gavn eller gene for området.

Ganske vist var byrådet i Galway hurtig til at godkende planerne, men det væltede siden hen ind med klager og indsigelser til den irske anlægsmyndighed, An Bord Pleanála.

Athenry-datacenteret er planlagt til at ligge midt i Coillte-skoven i Derrydonnel-området, som ligger nogle kilometer uden for Athenry.

Borgerne var bekymrede over datacenterets indvirkning på det lokale dyreliv, dets energiforbrug samt risikoen for oversvømmelser og lignende.

Andre mente, at datacenteret ville føre til arbejdspladser og vækst for området. Uenighederne har blandt andet ført til demonstrationer gennem Athenrys gader med vajende bannere og taler under kampråbet ‘Athenry for Apple.'

Ifølge lokale aviser har flere tusinder mennesker deltaget i demonstrationerne i Athenry, der i alt kun har 4.000 indbyggere.

Som i Foulum ved Viborg planlagde Apple opførelse af i alt otte haller med en samlet længde på mere end to kilometer over de næste 10-15 år i Athenry.

De irske myndigheder har hele tiden været for opførelsen af datacenteret, som de har ment ville give området et ‘markant økonomisk løft,' ligesom An Bord Pleanála også har peget på, at det er meget svært at finde arealer, der overhovedet er egnede til denne type mega-datacentre.

Anket til Højesteret

Det faldt to lokale Athenry-borgere - Allan Daly og Sinead Fitzpatrick - samt Brian McDonagh, der bor i Wicklow på den anden side af Irland, så meget for brystet, at de ankede afgørelsen til den irske højesteret - Irish High Court.

De har blandt andet argumenteret med, at An Bord Pleanála ikke har udarbejdet en lovpligtig miljø-undersøgelse, der blandt andet indregner datacenterets enorme energiforbrug.

Fuldt udbygget vil centeret ifølge dem have et højere energiforbrug end hele Dublin-området.

Irish High Court gav i oktober Apple grønt lys til byggeriet. Men torsdag skulle Apple så stille op i den irske Supreme Court for igen at argumentere mod endnu en anke i sagen.
Og det var dråbenfor selskabet.

Apple har hele tiden presset voldsomt på for en hurtig behandling gennem det irske retssystem og har bedyret, at selskabet vil have ‘så hurtig en behandling som mulig.'

"Datacentrene er kritiske dele af den infrastruktur, der er nødvendig for at understøtte den globale efterspørgsel efter storage," lyder det fra Apple.

Den irske regering beklager, at Apple skrotter datacenter-planerne.

“Der er ingen tvivl om, at Apple beslutning er meget skuffende - især for Athenry og det vestlige Irland. Regeringen har gjort alt, hvad der står i dens magt, for at understøtte investeringen,” lyder det fra den irske erhvervsminister Heather Humphreys.

Hun siger, at forsinkelserne og problemerne har understreget behovet for, at Irland får etableret mere effektive arbejdsgange i de juridiske processer.

Også Google, Microsoft og Amazon har datacentre i Irland. Du kan komme med Computerworld inden for i Microsofts store datacenter i hovedstaden Dublin her: Microsofts tophemmelige datacenter: Her gemmer vi dine data

Computerworld var i vinter forbi Foulum uden for Viborg.

Se billederne fra besøget her: Galleri: Apple har rejst den første kæmpe-hal i Viborg - se billederne her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere