Artikel top billede

Det nye Outlook vil påminde brugerne, når en faktura skal betales

Microsofts splinternye Outlook får mange nye funktioner: Vil kunne holde styr på dine fakturaer og møder

En stribe smarte features finder vej til din indbakke med Microsofts nye Outlook-opdatering.

Bare en uge efter at Google kunne fremvise nye forretningsorienterede nyheder i det nye Gmail, svarer Microsoft igen med en stribe nyheder til selskabets Outlook-applikationer til både Windows, macOS, Android, iOS og net.

Nyhederne i det Outlook vil hovedsageligt kredse omkring smarte kalenderfunktioner.

Automatiske påmindelser vil nu minde brugerne om regninger, der skal betales, mens der kommer bedre kontrol over møder og mødefaciliteter i det nye Outlook.

De nye features vi udrulles fra den uge samt over resten af måneden.

Se også: Google skruer op for privacy i kæmpe forbedring af Gmail: Her er de nye funktioner

Styr på møder og betalinger

Modtager du en faktura per mail, vil Outlook nu begynde at identificere dem som betalinger der skal foretages.

Den nye feature vil minde om den måde, hvorpå fly- og hotelbookinger samt pakkeforsendelser automatisk genkendes og moniteres i Outlook i dag.

Modtager du en regning, vil Outlook automatisk tilføje en påmindelse i kalenderen to dage inden, at fakturaen forfalder.

I Outlook til Windows bringer Microsoft nye forretningsfunktioner på banen.

Når et møde er planlagt, vil Outlook automatisk foreslå mødelokaler eller konferencerum ud fra dine mest benyttede lokationer.

Foregår mødet ud af huset, vil Outlook automatisk finde adressen på det aftalte mødested og tilføje det til kalenderaftalen.

En notifikation til mødet vil nu orientere dig om trafikforholdene på vej til mødet og ud fra disse fortælle dig, hvornår du skal afsted.

Det nye Outlook gør det også enklere at organisere aftaler på tværs af tidszoner, med mulighed for at tildele op til tre tidszoner til et kalenderemne – eksempelvis en flyvetur med en mellemlanding.

Nyt til mobilen

Outlook til iOS og Android får også nye features med blandt en kommende synkronisering af mail-kladder på tværs af enheder.

Microsfts Office Lens-teknologi finder også snart vej til apps’ene, hvilket betyder at du kan affotografere tekst fra eksempelvis white-boards eller notesbloken og få dem automatiske justeret og beskåret.

I juni måned tilsigter Microsoft også at få bragt favoritkontakterne til mobilen.

Du kan få det fulde overblik over samtlige af Outlook-nyhederne her på Microsofts 365-blog.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel