Artikel top billede

Rygte: Apple i fuld gang med at udvikle banebrydende AR/VR-headset med helt nyt styresystem og vild opløsning

Apples udviklingsafdeling er i fuld gang med et Apple-headset, der kommer til at kombinere AR og VR. Lanceringsdato: Engang i 2020.

Apples udviklingsafdeling er i fuld gang med at udvikle et splinternyt Apple-headset, der indtil videre har arbejdstitlen T288, skriver Cnet, som citerer unavngivne kilder for historien.

Ifølge disse kilder ventes T288-brillerne først på markedet allertidligst engang i 2020.

De kommende Apple-briller kommer til at kombinere augmented reality og virtual reality.

Det betyder, at brillerne altså både kan vise en virtuel verden samt kombinere den med den fysiske verden, som vi ser den gennem brillerne.

Ifølge Cnet arbejder Apple efter en 8K-’skærm’ til hvert øje, hvilket er væsentligt højere opløsning end selv de allerbedste fjernsyn har i dag og mange gange højere end det, som de allerbedste VR-headset kan levere i dag.

Det er muligt, at Apple arbejder med en form for eye-tracking for at kunne opnå en så svimlende opløsning.

Ifølge Cnet vil T288-brillerne blive forbundet trådløst med en meget kraftig, seperat base station. De to enheder skal forbindes med en løsning baseret på 60GHz WiGig-teknologien, der har begrænset rækkevide.

Base-stationen kommer til at køre på en nyudviklet Apple-chip.

Denne nye chip skal bygges med 5nm fremstillings-processen. I dag er den mest udbredte teknologi 10nm, mens 7nm er på vej.

Med 5nm-teknologi kan Apple bygge tre til fire gange mere computer-kraft ind på chippen end det er tifældet med A11-chippen.

Ifølge mediet bliver der ikke tale om en Mac-computer, men en ny-udviklet computer, der meget vel kan komme til at køre på et ny-udviklet styresystem.

Apple har i et års tids været på vej ind i AR/VR-verdenen, som også andre store teknologi-selskaber som Microsoft, Google, Samsung, Facebook HTC og Samsung for alvor satser på.

Apple præsenterede i fjor på selskabets WWDC-udviklerkonference udvikler-kittet ARKit, som er specielt rettet mod udvikling af iPhone- og iPad-apps til VR.

Det kan du læse mere om her: Krystalklart efter Apple-konference: Tre grunde til at Apples næste store satsning bliver AR og VR

Det åbne spørgsmål er, om Apple er (for) sent på den. Flere af konkurrenterne er allerede langt fremme med udviklingen af deres produkter som det Facebook-ejede Oculus, Microsofts HoloLens samt MagicLeap.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere