Artikel top billede

BEC med kæmpe underskud: Tabte 380 millioner kroner i 2017

Omsætningen stiger for BEC, men på grund af varslede nedskrivninger, leverer selskabet blodrøde tal på bundlinjen for 2017. 380 millioner kroner lyder underskuddet på.

Som varslet kommer BEC ud af 2017 med et massivt underskud. Resultatet viser et minus på hele 380 millioner kroner.

BEC, der leverer it-løsninger til 22 danske penge-institutter, herunder Nykredit og Spar Nord, har 713 ansatte fordelt i Roskilde, Herning og Warszawa, og selskabet havde kalkuleret med det store underskud.

I BEC's årsrapport fremgår det, at "resultatet er påvirket af den varslede nedskrivning af udviklingsaktiver."

"Koncernen har i 2017 realiseret et resultat efter skat på -380 mio. kr., som er i overensstemmelse med de justerede forventninger," står der ligeledes i regnskabet.

BEC varslede stort underskud i efteråret

BEC er opbygget som en slags andelsforening, som ikke har til formål at tjene penge.

Derfor ligger selskabets resultater typisk omkring nul.

I fjor blev resultatet et minus på knap en million kroner, mens BEC i 2015 kom ud med et overskud på tre millioner kroner. I 2014 var overskuddet på syv millioner kroner.

Derfor er det bestemt ikke hverdagskost, at BEC leverer underskud i størrelsesordenen af 380 millioner kroner.

Baggrunden for det blodrøde tal er, at BEC allerede i efteråret nedskrev sine udviklingaktiviteter med en halv milliard kroner.

Det kan du læse mere om her: BEC varsler kæmpeunderskud for første gang i årevis - står til at tabe 400 millioner kroner efter skat

Den nedskrivning kom, fordi Finanstilsynet ifølge virksomheden ‘udfordrer’ de såkaldte udtrædelsesgodtgørelser, som er de beløb, pengeinstitutter skal betale til BEC, hvis pengeinstittuterne lukkes med kort varsel.

Afskaffes disse godtgørelser, vil BEC’s ‘forretnings- og økonomimodel udfordres, da den er baseret på fællesskab,” lød det dengang fra BEC.

BEC understregerde allerede i efteråret, at den daglige drift ikke vil blive påvirket af den massive nedskrivning.

“Dette er udelukkende et spørgsmål om, hvordan vi værdiansætter fællesskabets aktiver i lyset af det nye risikobillede,” meddelte Gert Jonassen, der er bestyrelsesformand for selskabet, dengang.

Omsætning vokser til over halvanden milliarder kroner

Årsrapporten er dog ikke kun negativ læsning for BEC.

Selskabet øgede i 2017 sin omsætning fra næsten 1,4 milliarder kroner til lidt over 1,6 milliarder kroner.

Derudover melder BEC, at selskabet forventer at investere mere end nogensinde før i it-løsninger til compliance i 2018 - nærmere bestemt forventer selskabet investeringer for mere end 250 millioner kroner.

”Vi mander virkelig op på nogle vigtige samfundsopgaver i disse år. Lige nu arbejder vi simultant på en række ambitiøse complianceprojekter, der skal standse korruption og hvidvask, skal sikre privatliv og persondata, skal beskytte private investorer og skal afværge eller afbøde fremtidige finansielle kriser,” lyder det i en pressemeddelelse fra Kurt Nørrisgaard, administrerende direktør i BEC.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere