Artikel top billede

Kæmpe-cyberangreb afsløret: Millioner af computere hacket - pilen peger (igen) mod Rusland

Pilen peger entydigt mod Rusland, mener USA og Storbritannien. Se stor advisory om angrebet, der har inficeret millioner af routere, switche og lignende i virksomheder og myndigheder.

USA og Storbritannien beskylder Rusland for at stå bag et kæmpe cyberangreb, der har ramt millioner af computere i amerikanske og britiske virksomheder, myndigheder og private hjem.

Det sker i en fælles advarsel fra de to landes cyber-sikkerheds-organisationer, Homeland Security, FBI og det britiske National Cyber Security Center.

Læs også opdatering: Masser af danske virksomheder kan være ramt af russisk hackerangreb: "Der venter et stort efterforskningsarbejde for alle, der er påvirket af det her."

Hovedmålene for angrebet er infrastrukturudstyr - altså routere, switche, firewalls og lignende hos myndigheder, virksomheder samt hos leverandører af kritisk udstyr samt ISP’er, hedder det.

“Stats-betalte russiske aktører anvender kompromitterede routere til ‘man-in-the-middle’-angreb,” lyder det fra sikkerhedsorganisationerne.

De lægger ikke fingrene imellem og skriver blandt andet, at Rusland anvender data til spionage og til at få adgang til intellektuelle rettigheder.

Der lægges også fra russisk side kræfter i at ‘opretholde vedvarende adgang til offerets netværk og skabe grundlag for fremtidige offensive operationer,” som det hedder.

“Den russiske regerings aktiviteter fortsætter med at true vores tryghed, sikkerhed og selve integriteten i vores cyber-økosystem. Vi fordømmer den seneste aktivitet med de stærkest muligt vendinger,” lyder det fra organisationerne.

Her opfordrer man ‘alle ansvarlige nationer’ til at gøre, hvad der står i deres magt til at adressere det, som der kaldes ‘den russiske cybertrussel’ - herunder anvendelse af diplomati, politi, teknologi og lignende.

Du kan læse hele advarslen her.

Rusland har gentagne gange benægtet, at landet anvender cybervåben, men præsident Vladimir Putin sagde dog sidste år, at han ‘patriotiske hackere nok’ kunne have stået bag forskellige former for angreb.

De tre sikkerhedsorganisationer har i forbindelse med deres opdagelse udgivet en advisory med forskellige tekniske oplysninger om angrebet.

Den finder du her: Advisory: Russian state-sponsored cyber actors targeting network infrastructure devices.

Læs også opdatering: Masser af danske virksomheder kan være ramt af russisk hackerangreb: "Der venter et stort efterforskningsarbejde for alle, der er påvirket af det her."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere