Artikel top billede

(Foto: © Rick Wilking / Reuters)

Nye meningsmålinger er skræmmende læsning for Mark Zuckerberg: Brugernes tillid er helt til rotterne

Facebook har opbygget en guldrandet forretning på at få folk til at afgive masser af personligedata frivilligt. Men flere meningsmålinger viser, at virksomheden i øjeblikket er ramt af en tillidskrise.

Data siges at være den digitale verdens olie, og virksomheder som Facebook og Google har gennem de seneste år været i stand til at opbygge en guldrandet forretning på at sælge annoncer, der målrettes via brugerdata.

Men Cambridge Analytica-skandalen kan betyde, at folk i fremtiden bliver mindre villige til at videregive personlige data til Facebook.

En ny undersøgelse som techmediet Recode har foretaget viser i hvert fald, at Facebook suverænt er den virksomhed, som brugerne har mindst tillid til.

Hele 56 procent af de adspurgte amerikanerne svarer i undersøgelsen, at Facebook er den tech-virksomhed, som de har mindst tillid til at overdrage deres personlige data til.

På anderpladsen kommer Google, som fem procent har udpeget som den virksomhed som de mindst tillid til og på tredjepladsen kommer Uber.

Flere undersøgelser viser det samme

Andre undersøgelser har for nylig vist lignende resultater.

I slutningen af marts viste en undersøgelse foretaget i samarbejde mellem Reuters og meningsmålingsinstituttet Ipsos, at mindre end halvdelen af amerikanerne har tillid til at Facebook overholder gældende databeskyttelseslove.

På samme måde viste en undersøgelse foretaget af den største tyske avis Bild am Sonntag for nylig, at 60 procent af tyskerne frygter at Facebook og andre sociale medier har negativ indflydelse på demokratiet.

Skal genopbygge tillid

Facebook står derfor overfor en stor opgave, hvor tilliden til netværkets brugere skal genoprettes, og tirsdag aften måtte Facebooks stifter Mark Zuckerberg stå skoleret overfor den amerikanske kongres.

Høringen i den amerikanske kongres er en direkte følge af den aktuelle privacy-skandale, hvor det kontroversielle selskab Cambridge Analytica har fået adgang til Facebook-data om 87 millioner borgere.

Til kongreshøringen indledte Mark Zuckerberg derfor med at beklage skandalen og erkende sit ansvar.

"Det var en stor fejl, at vi ikke havde et fuldt overblik over vores ansvar. Og det var min fejl, og det beklager jeg. Jeg startede Facebook, jeg driver det, og jeg er ansvarlig for, hvad der sker," sagde Facebook-stifteren.

Læs også: Mark Zuckerberg stod skoleret: "Hr. Zuckerberg, ville du være tryg ved at fortælle os, hvilket hotel du boede på i aftes?"




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere