Tech fra Toppen: Der er god ideer, men også en opsang til de eksisterende virksomheder i den seneste episode af Computerworlds Tech fra toppen-podcast.
Opsangen kommer fra den erfarne og meget anvendte rådgiver Martin Kring, medstifter af Kring Group, samt Tom Hansen fra Nordic School of Co-innovation. De er begge gæster i denne episode af podcasten, hvor der er fokus på innovation.
"Der er rigtigt mange, som skriver entrepreneur på visitkortet i øjeblikket, men som kun har lavet Power Points - og aldrig risikeret nogle ting," fortæller Martin Kring i podcasten.
Ifølge ham er der behov for et strategisk skifte fra optimering til transformation og innovation.
Pak kufferten og flyt ud til kunden
I stedet for at tale om innovation opfordrer Martin Kring derfor de eksisterende virksomheder til at komme mere ud af huset - for eksempel at pakke kufferten og tage ud og bo i kundernes virksomheder i en periode:
"Find ud af hvordan det er at være kunde i din egen virksomhed," opfordrer Martin Kring og tilføjer, at det er overraskende få virksomhedsledere, som har benyttet sig af den mulighed:
"Jeg oplever mange topledere og organisationer, som ikke har gjort den øvelse, men som taler meget om kundefokus, og hvad der ellers er af fine ord."
Dine værter på podcasten, som du kan høre lige herunder, er Lars Jacobsen, chefredaktør på Computerworld samt Torben Ruberg, en af danmarks mest erfarne CIOs.
I podcasten kan du desuden høre Tom Hansen fortælle om, hvordan fortidens store fokus på optimering kan stå i vejen for et nyt strategisk fokus på transformation og innovation.
Og om hvordan han oplever, at vi sidder midt i et systemskifte:
"De seneste to-tre årtier har vi været så gode til at optimere at det har skabt en masse fremgang og vækst. Men nu sidder vi så og oplever at vores værktøjskasse ikke slår til," forklarer Tom Hansen og advarer i podcasten også mod en halvhjertet indsats:
"Laver vi bare et eller andet lighthouse-project eller en corporate garage som tilfredsstiller en eller anden bestyrelse uden egentligt at have gjort sig nogle tanker om hvad værdi det skal skabe?"
Lyt til de tidligere episoder af Tech fra toppen her:
1. Professor Jan Damsgaard er gæst hos Torben Ruberg og Lars Jacobsen: Danske virksomheder er alvorligt truet på indtjening og vækst - hør Tech fra Toppen
2. Digitaliseringsdirektør Thomas Erichsen taler om hvordan et opgør med it-projekter har gjort Alm. Brand mere produktiv
3. Medstifter af Tradeshift Gert Sylvest står nu i spidsen for Tradeshift Frontiers. En afdeling som med Blockchain, Internet of Things og kunstig intelligens sikrer fremtiden for succesfulde Tradeshift
Du kan abonnere på Tech fra Toppen på iTunes (link) eller RSS (link)
Husk: Vi hører meget gerne, hvad du syntes om den konkrete episode og/eller modtager forslag til spørgsmål og ideer til kommende episoder. Så tøv ikke med at sende en mail til lja@cw.dk med din feedback eller din ide.