Artikel top billede

(Foto: istockphoto.com)

WiFi i danske tog bliver yderligere forsinket - nu først klar i slutningen af 2019

DSB’s har arbejdet med at få implementeret WiFi i de danske tog i 13 år. Med annullering af en væsentlig del af et kæmpeudbud bliver projektet yderligere forsinket.

Annulleringen af DSB’s store WiFi-udbud betyder, at mange danskere kommer til at vente endnu længere på at få ordentlig WiFi, når de rejser med tog.

Annulleringen sker, fordi DSB i et tillæg til udbudsmaterialet på grund af en menneskelig fejl havde undladt at skrive et enkelt, men afgørende, ord - Maksimum.

Det kan du læse mere om her: DSB annullerer afgørende del af kæmpe WiFi-udbud på grund af simpel tastefejl: "En enormt ærgerlig fejl," lyder det fra DSB.

I dag kan passagererne tilgå WiFi i en del af DSB's tog, men i blandt andet dobbeltdækkertogene, der står for størstedelen af regionaltrafikken på Sjælland, er der fortsat ikke adgang.

Med kendelsen og dermed genudbuddet af kontrakten erkender man hos DSB, at der vil komme en forsinkelse på, hvornår der kommer WiFi i blandt andet de dobbeltdækkertoge, der dagligt fragter tusindevis af pendlere til og fra arbejde. 

"Til gengæld får passagererne ikke en forsinkelse på muligheden for at få et godt mobilsignal inde i toget, så de kan bruge deres egen mobildataforbindelse. Det opfatter jeg som det væsentligste. Hvis vi også var forsinket med det, så ville det være et langt større problem, men den del forventer vi stadig at være færdige med i begyndelsen af 2019,“ siger DSB’s økonomidirektør Thomas Thellersen Børner til Computerworld.

Signalforstærkere går efter planen

Han henviser til, at opsætningen af de såkaldte signalforstærkere går efter planen.

Passagerne kan altså om et års tid godt komme på nettet, når de for eksempel dagligt rejser til og fra arbejde. De skal bare selv betale regningen.

At DSB i Danmark ikke kan tilbyde sine togpassagerer en gennemført WiFi-løsning vil mange nok sige er utilstrækkeligt.

Det bliver da heller ikke bedre af, at det er en DSB-drøm, der har været mere end 13 år undervejs.

Allerede i 2005 meddelte DSB, at man ønskede at gøre toget mellem Aarhus og København til en rullende arbejdsplads.

Det har dog haft lange udsigter, og DSB har da også i tidens løb været i karambolage med dataslugende passagerer, der brugte for meget båndbredde på at se Breaking Bad, mens medarbejderne på den rullende arbejdsplads kiggede langt efter deres e-mails på Lenovo-maskinen.

Hos DSB er man da også klar over problemerne, og økonomidirektør Thomas Thellersen Børner erkender, at løsningen ikke er tilfredsstillende.

“Jeg synes ikke, at den løsning, vi har på dobbeltdækkertogene, som betjener størstedelen af regionaltrafikken på Sjælland, er tilfredsstillende. Men vi er i gang med at gøre noget ved det. Vi hænger signalforstærkere op, og det er vi helt færdige med kort inde i 2019. Det vil give et vældigt løft. Det er ærgerligt, at vi ikke kan være lige så hurtigt ude med WiFi-udstyr i de tog, men vi er stadigvæk på plads med vores udstyr inden udgangen af tredje kvartal 2019,” siger han.

Læs også: 

DSB annullerer afgørende del af kæmpe WiFi-udbud på grund af simpel tastefejl: "En enormt ærgerlig fejl," lyder det fra DSB.

DSB: Det er da enormt irriterende, at WiFi-udbud skal gå om




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere