Artikel top billede

Foto: DSB

DSB: Det er enormt irriterende at vores WiFi-udbud skal gå om

Det er kommet bag på DSB, at Klagenævnet for Udbud har besluttet, at dele af udbud skal gå om. Nu skal selskabet gennem hele udbudsprocessen igen. “Det er da enormt irriterende,” siger DSB.

"Det er da enormt irriterende, at vi skal bruge ekstra ressourcer på at lave udbudsmateriale igen.”

Sådan siger DSB’s økonomidirektør Thomas Thellersen Børner, efter det står klart, at en ny afgørelse for Klagenævnet for Udbud vil føre til, at udbuddet om kæmpeopgaven på WiFi-dækning i de danske toge skal gå om.

“Det er da enormt irriterende. Det er der da ingen tvivl om. Vi havde ikke forudset, at Klagenævnet for Udbud ville komme til den her konklusion,” siger Thomas Thellersen Børner.

Afgørelsen er faldet, fordi DSB i dele af udbudsmaterialet havde glemt at indføje et enkelt ord, som imidlertid har haft meget stor betydning for tilbudsgiverne.

Manglen på det ene ord har betydet, at en af tilbudsgiverne mistede muligheden for at byde.

Du kan læse mere om afgørelsen her: DSB annullerer afgørende del af kæmpe WiFi-udbud på grund af simpel tastefejl: "En enormt ærgerlig fejl," lyder det fra DSB.

Mere komplekst end som så

DSB's store udbud på WiFi-området er mere komplekst end som så.

Ud over den del, som blandt andet Icomera og Alstom slås om, indeholder projektet også opsætning af såkaldte signalforstærkere, der skal fjerne dækningsmæssigt døde pletter på Danmarkskortet, samt aftaler om datalevering.

Det ændrer dog ikke på det faktum, at den del af udbuddet, der skulle sikre 100 procent WiFi-dækning i de danske toge, nu skal gå om.

Eventuelle bydere kan dermed roligt finde pen og rettelak frem og begynde at justere deres tidligere tilbud.

“Tilbudsgiverne kan formentlig genbruge noget af det materiale, de havde udarbejdet i første omgang, da det jo grundlæggende er den samme opgave, der skal løses. Men de skal indsende nyt materiale, og vi skal evaluere de indkomne tilbud," siger økonomidirektør Thomas Thellersen Børner.

Han går ud fra, at der i forbindelse med genudbuddet i hvert fald dumper en ansøgning ind fra Icomera, der har fået medhold i sin klage. 

DSB forventer at gå i udbud med opgaven igen på den anden side af påske. 

Læs også: DSB annullerer afgørende del af kæmpe WiFi-udbud på grund af simpel tastefejl: "En enormt ærgerlig fejl," lyder det fra DSB.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer