Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Ny direktør til Sigma / Nets indgår samarbejde med kinesisk betalingsløsning / MP Pension overvejer at sætte Facebook i karantæne / Agillic godt fra start på First North

Ny direktør til Sigma. Nets indgår samarbejde med kinesisk betalingsløsning. MP Pension overvejer at sætte Facebook i karantæne. Agillic godt fra start på First North. Mozilla: Slut med at annoncere på Facebook.

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne fredag morgen v/ morgen-briefing-bestyrer Dan Jensen.

Ny direktør til Sigma

Softwareselskabet Sigma Estimates får ny direktør i skikkelse af Stig Linstow. 

Han afløser Magnus Therkildsen, der var med til at stifte selskabet i 2003. Han bliver nu istedet CTO.

Sigma Estimates står bag forskellige softwareløsninger til byggebranchen og har i dag godt 10.000 brugere. Målet er at nå op på 100.000 brugere i 2021.

“Med massiv vækst gennem de senere år og kontorer i Danmark, USA og Canada, har Sigma nu nået en størrelse og en position i markedet, hvor vi løfter virksomheden til næste niveau,” lyder det fra Magnus Therkildsen.

Stig Linstow har tidligere arbejdet i IBM, Oracle og I2 og har desuden været it-iværksætter i nogle år med forskellige webprojekter.

Nets indgår samarbejde med kinesisk betalingsløsning

Nets åbner for den kinesiske betalings-app Alipay, som ifølge selskabet er kinesernes foretrukne. Alipay har mere end en halv milliard brugere verden over og ejes af den kinesiske gigant Alibaba.

Med aftalen får at butiks-indehavere, der eksempelvis har mange kinesiske turister i kundeskaren, mulighed for at tilbyde kineserne at betale via en app, som de kender.

“Køb med anvendelse af Alipay sker ikke i vores terminaler. Derfor skal du have en separat tablet eller smartphone med Alipay Cashier app’en installeret. Ved hjælp af denne app indtaster ekspedienten det beløb, der skal betales. Ekspedienten bruger derefter Alipay cashier app’en til at scanne en QR-kode fra kundens Alipay-app. Kunden vil derefter bekræfte betalingen i henhold til deres sikkerhedsindstillinger,” lyder det fra Nets.

MP Pension overvejer at sætte Facebook i karantæne

Pensionsselskabet MP Pension overvejer i kølvandet på overvågningsskandalen at sætte Facebook i karantæne som investering, skriver Børsen.

Facebook er en af MP Pensions største enkeltinvesteringer. Pensionsselskabet havde ved nytår Facebook-aktier for 374 millioner kroner.

“Vi ser med stor alvor på de oplysninger, der er kommet frem om Facebooks brug og beskyttelse af data,” siger investeringsdirektør Anders Schelde til avisen.

At sætte en aktie i karantæne betyder ifølge Børsen, at porteføljeforvalterne ikke må købe nye Facebook-aktier, samt at der skal sælges ud, hvis ikke situatonen forbedres.

Agillic godt fra start på First North

Softwareselskabet Agillic er kommet godt fra start på First North-børsen efter første handelsdag torsdag, skriver Børsen.

Omsætningen lød på 3,9 millioner kroner, og aktien lukkede med en stigning på 10,81 procent i kurs 42,8.

"Jeg kan rigtig godt lide at se købersiden, og hvordan den fordeler sig over flere banker som Danske Bank, Arbejdernes Landsbank, Nordnet og Nordea. Vi taler meget om, at vi skal have en stærkere og bedre aktiekultur, og så er det rart at se, at så mange banker lægger kunder til," siger Carsten Borring, noteringschef på Nasdaq Copenhagen First North,, til avisen.

Mozilla: Slut med at annoncere på Facebook

Mozilla, der jo står bag Firefox-browseren, stopper her og nu med at annoncere på Facebook.

Årsagen er balladen om misbrug af hele 50 millioner Facebook-brugeres data, der har fået Mark Zuckerberg til at love bod og bedring og masser af politikere og andre til at rase.

denne blogpost meddeler Mozilla, at selskabet vil overveje at vende tilbage, når Facebook forbedrer privacy-niveauet.

“Facebook er måske det selskab, der har flest intime detaljer om brugerne.
Selskabet kender til alt, vi klikker på og liker og hvem vores næreste relationer er. På grund af selskabets størrelse er det blevet en af de bedste platforme til at nå et publikum for alle virksomheder og udviklere - uanset om det er en multibillion-forretning eller en non-profit,” skriver Mozilla.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere