Artikel top billede

Ansættelsen af ny CIO fik Jyske Bank til at hæve lønnen til hele direktionen: Så meget tjener en top-CIO i dag

Jyske Bank hævede lønnen til topchef Anders Dam og resten af selskabets direktion betydeligt, da selskabet i sommer ansatte top-CIO’en Peter Schleidt, der kom fra TDC. Grund: Peter Schleidt fik i TDC en højere løn end Anders Dam.

Løn regnes jo for at være en privat sag, og det er der mange gode grunde til.

Men til Ekstra Bladet løfter Jyske Banks topchef, Anders Dam, alligevel sløret for, hvad en CIO på topniveau i dansk erhvervsliv får i løn.

Anders Dam har været blandt de lavestlønnede topchefer herhjemme i årevis med en oplyst årsløn i omegnen af 7,2 millioner kroner. Det er væsentligt lavere end langt de fleste af topcheferne i selskaber af samme størrelse og på samme niveau som Jyske Bank.

I fjor steg hans løn imidlertid pludselig drastisk.

Jyske Banks bestyrelse besluttede med et pennestrøg at hæve direktørens løn med 12,5 procent til 8,1 millioner kroner om året.

Det svarer til en månedsløn på 675.000 kroner.

Grund: Ansættelsen af CIO Peter Trier Schleidt, der kom fra en stilling som koncerndirektør i TDC Operations og dermed øverste chef for en intern organisation i TDC på 3.500 medarbejdere.

Til Ekstra Bladet fortæller Jyske Banks topchef Anders Dam, at hans lønstigning kan henvises direkte til ansættelsen af Peter Schleidt.

“Vi skulle have en ny, dygtig it-direktør. Peter Schleidt var en soleklar kandidat med en fortid i Danske Bank og TDC. Ham skulle jeg forhandle med. Og for at sige det ligeud: Han fik en højere løn i TDC, end jeg fik i Jyske Bank. Og det meldte jeg tilbage til bestyrelsesformanden, der mente, at vi skulle hæve lønningerne, så vi kunne tiltrække fra øverste hylde,” siger topchefen til avisen.

Han peger over for Ekstra Bladet på, at Peter Schleidt fik en fair kontrakt og at han selv som topchef og resten af Jyske Banks ledelse nu får en løn, der ‘næsten er på niveau’ med det, som Schleidt fik i TDC.

Du kan læse mere om ansættelsen af Peter Schleidt her: Nyt topjob til tidligere it-direktør i TDC og Danske Bank: "Da jeg fik tilbuddet, kunne jeg ikke sige nej".

Peter Schleidt kom til TDC i 2013 efter i en årrække at have været CIO i Danske Bank med ansvaret for den overordnede it-strategi.

Du kan læse mere om det jobskifte her.

Peter Schleidt kender bankverdenen særdeles godt, da han fra 1989 til 2013 var ansat i Danske Bank som blandt andet CIO og executive vice president.

"Der bliver brugt flere penge på it i en bank, end der gør i telecom. Det er ikke så sært, for en bank er jo it. Hvis man lige ser bort fra de sidste pengesedler og nogle betalingskort, så er det rent digitalt,” sagde han til Computerworld, da han tiltrådte sin stilling i Jyske Bank i sommer.

"Jeg har altid beskæftiget mig med at bruge it forretningsmæssigt. Det er det, der er spændende og sjovt, og det tror jeg, at jeg får alle muligheder for i Jyske Bank,” sagde han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere