Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: EU: Facebook og Google skal fjerne materiale inden en time / Dansk dynefirma reddet fra konkurs af it / Sky vil vise Netflix i fjernsynet

EU: Facebook og Google skal fjerne materiale inden en time. Dansk dynefirma reddet fra konkurs af it. Sky vil vise Netflix i fjernsynet. YouTube sagsøgt for at blokere for ansættelse af mænd.

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne fredag morgen v/ morgen-briefing-bestyrer Dan Jensen.

EU: Facebook og Google skal fjerne materiale inden en time

EU forlanger, at sociale medier som Google, Facebook, Twitter og andre etablerer ordninger, så de bliver i stand til at fjerne terrorist-materiale og anden ulovligt indhold inden for en time efter, at det er blevet opdaget.

“Vi er nødt til at reagere hurtigere mod terrorist-propaganda og anden ulovlig indhold, som udgør en alvorlig trussel mod borgernes sikkerhed og fundamentale rettigheder,” lyder det fra Andrus Ansip fra EU-Kommissionen, skriver Financial Times.

Dansk dynefirma reddet fra konkurs af it

Den danske dyneproducent Dykon er blevet reddet fra konkurs af heftig automatisering via blandt andet it-systemer.

Dykon - der ligger uden for Kolding - er ifølge Børsen netop blevet solgt til kapitalfonden Erhvervsinvest, men var for 10 år siden på konkursens rand.

Da ejeren Jens Fredholm pludselig døde i 2007, blev it-manden Petwer Bøgh Petersen kaldt hjem fra Kina for at overtage posten som direktør. 

Ifølge Børsen besluttede han sig for at holde produktionen i Danmark fremfor at flytte den til eksempelvis Kina. Medarbejderstaben blev skåret ned fra 140 til 70 mand, og der blev automatiseret i stor stil.

“Det betød blandt andet, at arbejdet i dyneproducentens fjervaskeri pludselig kunne klares af én person, hvor der tidligere stod 16,” skriver avisen.

Sky vil vise Netflix i fjernsynet

Den britiske mediegigant Sky har indgået aftale med Netflix om at kunne tilføje Netflix til Skys tv-pakker.

Netflix er i dag en alvorlig konkurrent til den klassiske tv-industri med sine mere end 118 millioner betalende brugere.

Med aftalen bliver Sky i stand til at give ‘kunderne adgang til endnu mere underholdning på selskabets platform,” som det hedder.

Netflix bliver indlemmet i Sky Q i Storbritannien og Irland senere i år. Senere følger Tyskland, Østrig og Italien.

YouTube sagsøgt for at blokere for ansættelse af mænd

YouTube er blevet sagsøgt af den tidligere Google- og YouTube-medarbejder Arne Wilberg.

Han mener, at YouTube i fjor vedtog en intern regel om, at selskabet ikke ville ansætte hvide og asiatiske mænd til tekniske job, da YouTube havde opsat nogle mål for race- og kønsdiversitet, som selskabet ville nå.

Ifølge Arne Wilberg fik YouTubes HR-afdeling i fjor direkte besked på at aflyse alle jobsamtaler med ansøgere, som ikke var kvinder, sorte eller af spansk afstamning.

Google afviser blankt beskyldningerne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Enterprise Architecture Day 2025 - Aarhus: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

27. marts 2025 | Læs mere


SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Er I klar til næste hændelse?

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere