Den benhårde priskrig på smartphone-markedet vil uden den mindste tvivl føre til et blodbad blandt producenterne, hvoraf mange enten vil gå ned med flaget, fusionere eller blive opkøbt.
Sådan lyder det fra consumer-chef i det fremadstormende kinesiske teleselskab Huawei, Richard Yu, der søndag på Mobile World Congress i Barcelona.
Huawei er for tiden verdens tredje-største smartphone-producent efter Samsung og Apple med en markedsandel på 10,8 producent.
Ifølge Richard Yu er problemet i markedet, at alle smartphone-producenter med en markedsandel på under 10 procent taber penge.
Det skyldes ikke mindst, at det kræver store investeringer i udvikling og produktion at forblive konkurrence-dygtig i markedet.
“I fremtiden kan kun tre-fire leverandører, eller endda endnu færre, overleve. Du kan ikke overleve, hvis din markedsandel er på under 10 procent. Er den på 10 procent, kan du nå break even. Er den på mere end 15 procent, kan du tjene penge,” sagde Richard Yu til Reuters.
Ifølge ham er ikke mindst de mindre kinesiske smartphone-producenter i disse år i fuld gang med at konsolidere.
Han mener, at de fleste af dem vil forsvinde fra jordens overflade inden længe.
Ifølge chefen er Huaweis smartphone-forretning vokset med 30 procent i det seneste år. Nye tal fra IDC viser da også, at Huawei har god vind i sejlene i disse år.
Det kan du læse mere om her: Mobilsalget falder for første gang nogensinde: To producenter haler kraftigt ind på Apple og Samsung
Det kinesiske selskabs ambitiøse plan er at overtage andenpladsen fra Apple i år eller til næste år og derefter gå efter at blive verdens største smartphone-producent.
Læs også: Huawei igen ramt af spionage-rygter: Snager selskabet i dine data - har vi noget at frygte?