Artikel top billede

Årets CIO 2018: Nu skal Danmarks dygtigste CIO findes - er det dig? Eller kender du en, du vil indstille?

Årets CIO 2018: Kampen om at blive Danmarks dygtigste CIO i 2018 begynder nu. Her kan du se, hvordan du eller en, du anbefaler, kommer i spil til den eftertragtede pris.

CIO'erne og it-cheferne i de danske virksomheder og offentlige institutioner har aldrig spillet en vigtigere rolle end nu.

Digitalisering, digital transformation, disruption, it-sikkerhed og et hav af hotte tech-trends er for alvor kommer på agendaen.

CIO'en er omdrejningspunktet for det hele.

Nu skal Årets CIO 2018 findes.

Det er den mest eftertragtede titel for danske it-chefer og CIO'er, der er på spil, når Årets CIO kåres 6. juni.

Bag kåringen står Dansk IT, Computerworld og IDC, og det er 13. gang, vi kårer Årets CIO i Danmark.

Bliv kandidat

Først skal vi dog finde frem til, hvem der skal være kandidat til titlen i 2018.

Tidsfristen for indsendelse af spørgeskemaer er 3. april 2018.

Derfor er det nu, at du skal tage fat på arbejdet, hvis du mener, at du selv (eller en du kender), fortjener at vinde prisen som Årets CIO 2018.

Du finder spørgeskema og alle detaljer om kåringen på denne webside.

Sådan findes vinderen

Efter fristens udløb bliver alle indkomne forslag analyseret i dybden, hvorefter feltet bliver snævret ind til 10 kandidater til titlen som Årets CIO.

Herefter skal en jury udvælge de fem nominerede kandidater.

Juryen består i år af:

  • Torben Kjær, CIO, Rambøll og Årets CIO 2017.
  • Jørgen Bardenfleth, bestyrelsesmand.
  • Kim  Normann Andersen, professor ved Department of Digitalization, Copenhagen Business School (CBS).
  • Carsten Nørgaard, formand, DIT - Dansk IT.
  • Lars Jacobsen, chefredaktør, Computerworld.
  • Charlotte Poulsen, ass. VP, IDC.
Du kan læse mere om juryen på dette link.

De fem nominerede offentliggøres på Computerworld.dk og gennemgår sideløbende en vurdering baseret på interviews.

Tidligere års vindere

Vinderen af Årets CIO-konkurrencen får plads i en pragtrække af dygtige CIO'er, som gennem årene har vundet konkurrencen.

Her kan du se listen med de tidligere års vindere af Årets CIO i Danmark.

Læs om CIO'erne og deres arbejde ved at klikke på personens navn herunder.

2017: Torben Kjær, Rambøll

2016: Morten Gade Christensen, Energinet.dk.

2015: Torben Ruberg, Falck.

2014: Claus Hagen Nielsen, COWI.

2013: Jens Hartmann, Grundfos.

2012: Mikael Munck, Saxo Bank.

2011: Torben Bonde, Vestas.

2010: Michael Moesgaard, Dong.

2009: Michael S. Hansen, Region Sjælland. 

2008: Niels Molzen, Danisco.

2007: Kenneth Egelund Schmidt, Danfoss. 

2006: Lars Mathiesen, Nykredit.