Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Pensionskasser forsøger at købe TDC for 38 milliarder kroner - men TDC siger blankt nej

En række danske pensionsselskaber forsøger at overtage TDC i et offensivt opkøbsforsøg. TDC siger nej til tilbuddet på 38 milliarder kroner.

TDC afviser blankt et friskt opkøbstilbud fra et konsortium af pensionskasser, som i et offensivt opkøbstilbud ellers byder godt 38 milliarder kroner på TDC.

“Efter gennemgang af vilkårene for forslaget konkluderede TDC Group's bestyrelse, at forslaget ikke var i TDC's aktionærers og interessenters bedste interesse, og forslaget er blevet afvist,” lyder det fra TDC i en udsendt fondsbørsmeddelelse.

Du kan læse hele meddelelsen her.

Tilbuddet kommer fra et konsortium bestående af PFA, PKA, ATP samt den australske investeringsbank Macquarie Infrastructure.

Ifølge flere medier modtog TDC opkøbstilbuddet i slutningen af januar. Det lød på 48 kroner per aktie - eller i alt 38,2 milliarder kroner. 

Tilbuddet er blevet lækket til både Børsen og Finans. De skriver begge, at det blev overdraget til TDC's bestyrelsesformand, franskmanden Pierre Danon, enten 26. eller 27. januar.

TDC meddelte i sidste uge, at selskabet fusionerede med den store nordiske TV3-ejer MTG’s nordiske division i en handel, hvor TDC lægger 2,5 milliarder kroenr på bordet for MTG, der til gengæld overtager 28 procent af TDC.

Det kan du læse mere om her: TDC fusionerer med MTG's nordiske forretning i milliardhandel: TV3-ejere overtager 28 procent af TDC

TDC meddeler, at grunden til, at selskabet afviser det ellers lukrativt tilbud fra pensionskasserne skal findes i ikke mindst denne nye aftale med MTG.

“Vi er trygge ved udsigterne for TDC på stand-alone basis og overbeviste om det fortløbende potentiale for værdiskabelse forbundet med den tidligere annoncerede sammenlægning med MTG’s Nordic Entertainment & Studio-divsion,” lyder det fra TDC.

Selskabet meddeler dog samtidig, at det vil ‘forblive åbent’ i forhold til at overveje alternativer’ til ejerskabet over selskabet.

TDC er blevet handlet flere gange i de senere år, hvor selskabet har kæmpet for at finde en stabil plads i markedet i takt med, at værdien er raslet ned og organisationen er blevet tilpasset mange gange.

Selskabet blev i 2005 solgt til fem kapitalfonde samlet i Nordic Telephone Company for små 100 milllioner kroner.

De fem fonde begyndte nogle år senere at sælge ud ad selskabet og meddelte i slutningen af november 2010, at TDC skulle børsnoteres.

Det kan du læse mere om her: Kapitalfonde klar til at sælge TDC.

Der har gennem de senere år løbende været meldinger om interesserede bejlere, der har været interesseret i TDC, ligesom TDC også har opkøbt mindre selskaber.

Læs også: 

TDC i kæmpe digital satsning: Opretter ny organisation med 500 medarbejdere - skal arbejde med it og digitale løsninger

Hård kamp om de danske mobilkunder: Sådan går det TDC, Telenor, Telia og 3

Telia kan være på vej til at købe TDC

Den danske mobilkrig er i fuld gang: Telia og TDC bløder - Telenor og 3 skovler kunder til sig




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere