Artikel top billede

Sonys internationale topdirektør træder tilbage - afløseren allerede udnævnt

Teknologigiganten Sony må sige farvel til sin administrerende direktør. Afløseren er allerede udnævnt.

Sony, der står bag smartphones, spilkonsoller, fladskærme og et hav af andre produkter - og er et af verdens største teknologiselskaber - meddeler, at administrerende direktør Kazuo Hirai træder tilbage.

Sony har knap 130.000 ansatte på globalt plan. Virksomheden, der har hovedkontor i Tokyo, blev stiftet efter 2. verdenskrig og har i årtier været en magtfaktor i den globale tech-industri.

Sony har dog været under hårdt pres i de senere år i blandt andet mobilforretningen:

Sony overvejer drastiske skridt hvis ikke 2016 bliver et succesår for mobilsalget

Nu meddeler Sony, at selskabets globale administrerende direktør, Kazuo Hirai, forlader posten og i stedet skal være bestyrelsesformand i Sony. Det sker fra den 1. april.

Samtidig oplyser Sony, at afløseren i direktørstolen bliver Kenichiro Yoshida, der hidtil har været CFO i Sony.

Kazuo Hirai, der blev CEO i 2012, udtaler om sin exit, at Sony nu er tilbage på rette spor - også med de økonomiske resultater - og at det derfor er tid til at tage hul på nye planer.

“Jeg mener, at det er det idéelle tidspunkt at give stafetten videre til en ny ledelse af hensyn til Sonys fremtid, og også så jeg selv kan tage hul på et nyt kapitel i mit liv.”

Den nye Sony-topchef, Kenichiro Yoshida, lægger vægt på, at Sony skal være endnu mere konkurrencedygtig i det globale kapløb:

“Det er en enormt spændende tid for Sony, når vi ser på vores fremtid, og sammen med mit ledelsesteam har jeg til hensigt at finde bedste vej for os fremadrettet, og jeg vil gøre alt for at skabe et bedre Sony, der tager udgangspunkt i tankerne og idéerne hos vores mange aktionærer over hele verden.”

Læs også:

Sony på slagtebænken: Her er læren af det katastrofale hackerangreb

Sony overvejer drastiske skridt hvis ikke 2016 bliver et succesår for mobilsalget




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere