Artikel top billede

Afsløres 25. februar: Lækkede fotos viser allerede nu Samsung Galaxy S9

Samsung har meddelt, at den næste Galaxy S-telefon lanceres 25. februar, men lækkede fotos viser allerede nu, hvordan telefonen kommer til at se ud.

25. februar bliver “Store Samsung-dag,” hvor Samsung har inviteret til et stort lancerings-event i forbindelse med Mobile World Congress, hvor de næste Samsung Galaxy-telefoner bliver lanceret.

Navnene bliver uden tvivl Samsung Galaxy S9 og S9+, og de kommer begge til at minde meget om sidste års Samsung Galaxy S8 og S8+.

I hvert fald hvis man tror på de seneste lækkede fotos fra den ellers troværdige lækker Evan Blass hos VentureBeat, der tidligere har fremvist fotos af smartphones længe før lancering.

Artiklen fortsætter under billedet...

Fotos af de to nye Samsung-modeller ligner til forveksling de to eksisterende S8-modeller, om end med lidt tyndere rammer over og under skærmen.

Det ser også ud til, at der over skærmen sidder et par ekstra kamera-moduler, hvilket kunne tyde på både en mere avanceret ansigtsgenkendelse og muligheden for “portræt-funktion” på selfies.

På venstre side under lydstyrke-knapperne finder du en Bixby-knap, der er dedikeret til Samsungs knap så succesfulde digitale assistent.

Bixby er en af vores største kritikpunkter ved vores gennemgang af Samsung Galaxy S8: Test af Samsung Galaxy S8+: Super lækker smartphone med få, men ærgerlige mangler

VentureBeat fortæller også, at S9’eren kommer med den seneste Exynos-processor, 4GB hukommelse og 64GB lagerplads (med plads til et microSD-kort).

Den større S9+’er vil have en større skærm på 6,2 tommer, mere hukommelse og mere lagerplads.

På invitationen til eventet lægger Samsung også op til, at kameraet er ganske særligt.

Lækkede oplysninger viser da også, at kameraet får en justerbar blænde, hvilket er usædvanligt på smartphones.

Den større S9+-model består af to kamera-moduler.

Er du Samsung-interesseret, kan du således se frem til 25. februar.

Læs også: Test af Samsung Note 8: Fremragende, betagende og kraftfuld smartphone - men den er altså svinedyr




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere