Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Dell overvejer at sælge hele butikken: Børsnotering kan være på vej

Dell Technologies er gået i tænkeboks for at overveje selskabets ‘strategiske muligheder’ for at nedbringe tårnhøj gæld. En børsnotering kan være på vej.

Under fem år efter, at Dell Technologies blev afnoteret fra børsen og tilbagekøbt af stifter Michael Dell, overvejer selskabet igen et salg i form af en børsnotering.

Michael Dell er ifølge flere amerikanske medier gået i tænkeboks for at overveje selskabets ‘strategiske muligheder,’ som det hedder.

Det sker i bestræbelserne på at øge selskabets omsætning og kapitalgrundlag, som skal bane vejen for yderligere vækst.

Dell Technologies bestyrelse skal mødes senere på måneden. Her står punktet højt på dagsordenen.

Ifølge unavngivne kilder er det dog også muligt, at Dell-bestyrelsen vælger at lægge muligheden for en børsnotering i skuffen.

Købt tilbage

Dell har tidligere været børsnoteret i en årrække.

Men selskabets stifter og topchef, Michael Dell, besluttede i 2013 at købe hele butikken tilbage på egne hænder sammen med kapitalfonden Silver Lake Management.

Michael Dell mente, at de processer og regnskabsmæsige afrapporteringskrav, der følger med en børsnotering, bremsede for selskabets manøvre-dygtighed.

Det kan du læse mere om her: Derfor er Dell tvunget til at sælge sig selv.

Senere købte Dell storage-kæmpen EMC. Med i købet fulgte EMC’s hovedandel af softwareselskabet VMware.

Og med VMware fulgte en stor gæld.

Det er ikke mindst denne gæld, som en børsnotering eller et salg kunne skaffe kapital til at få nedbragt, hedder det.

Dell Technologies skylder i øjeblikket omkring 46 milliarder dollar - 276 milliarder kroner - væk. Heraf forfalder en stor del i år eller til næste år.

Ifølge Bloomberg er en anden løsning at overtage også den resterende del af VMware, hvis aktiekurs er steget 60 procent i det seneste år.

Læs også: Verdens største it-firma på plads: EMC er nu smedet sammen med Dell i gigantfusion.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere