Artikel top billede

Foto: NNIT

Sikker Per Kogut nåede kun næsten NNIT's vækstmål: "Hvis mit sæde er varmt, er det fordi, jeg har siddet på det i mange år. "

NNIT nåede næste i mål med sit vækstmål i 2017. En "gammel møgsag" trak regnskabet i den forkerte retning, men topchefen føler sig ikke truet. "Hvis mit sæde er varmt, så er det fordi, jeg har siddet i det i mange år," siger Per Kogut

Hos NNIT i Søborg har dirktøren to helt klare mål. 

Der skal leveres 5 procent vækst i omsætningen og bundlinjen skal vokse med 10 procent. Det kneb dog i 2017 med at indfri den målsætning. 

Dagens årsrapport fra viser nemlig "blot" en toplinjevækst på 4,6 procent, mens bunden vokser med 9,6 procent. 

Det er NNIT-direktøren Per Kogut ikke tilfreds med. 

”Vi er lidt bagefter vores langsigtede vækstmål, men vi er ikke lysår derfra," siger han. 

Læs mere om regnskabet her: NNIT klar med årsregnskab: “Vi afslutter et turbulent 2017 med stærkt fjerde kvartal’

Ramt af en gammel sag

En af de sten, NNIT fik i skoen i 2017, var en voldgiftssag, der endte med, at NNIT måtte punge ud med 26 millioner kroner.

Selvom det var mindre end de 33 millioner kroner, som NNIT i første omgang havde budgetteret med, kan konsekvensen af sagen nemt aflæses i regnskabet.

Her ville toplinjen være steget med 5,5 procent, hvis ikke sagen var kommet i vejen. Det er da heller ikke penge, Per Kogut er glad for at skulle punge ud med.
 
”Det er en gammel møgsag, men sådan nogle skal også forliges. Jeg har det lidt på samme måde som med en parkeringsbøde. Sådan nogle skal man også bare se at få betalt og så komme videre. Men det er godt nok en dyr en af slagsen,” siger Per Kogut. 

Og selvom Per Kogut altså dermed ikke i 2017 indfrier den langsigtede målsætning for virksomheden, er der fortsat opbakning til ham i bestyrelsen, der har den tidligere TDC-topchef Carsten Dilling i spidsen.   

”Jeg er født optimist, og jeg tror på et liv før døden. Hvis mit sæde er varmt, er det fordi, jeg har siddet på det i mange år. Det er ikke fordi, jeg føler, at vi leverer dårlige resultater. Jeg er ikke selv tilfreds, og jeg er ikke jubelfantast. Jeg lever i den virkelige verden, og dem, som kender mig, ved, at jeg nærmest aldrig er tilfreds”

Tror stadig på vækstmål

På trods af, at Per Kogut ikke kom i mål sidste år med de ambitiøse vækstmål, så mener han stadig, at målsætningen holder. 

Er jeres målsætninger lige skrøbelige nok taget i betragtning, at I ikke kommer i mål på grund af en enkelt sag?

”Jeg ved ikke, om de er skrøbelige. Det fortæller, at det her var en stor sag, men det fortæller også, at når vi har udfordringer, så får vi fikset det. Jeg havde ikke håbet på at tabe penge, men når nu sagen endte, som den gjorde, så er det bare med at få betalt – ligesom med parkeringsbøden. ”

Det er som regel bedre at flytte bilen end at få en bøde, ik?

”Ja, men hvis du godt at klar over, at du har parkeret forkert, så er der ikke andet at gøre vel?” spørger Kogut.

Han har derfor fortsat en idé om, at NNIT når sine langsigtede mål - også i 2018. 

”Jeg tror på vores målsætning om 4 til 4,7 procents vækst på toppen og 10 til 10,5 procents vækst på bunden, men der skal knokles. Men vi er kun i slutningen af januar, så vi har lige knap 11 måneder til at fikse det.”




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer