Dansk Uni2-direktør bliver vicekoncernchef

Uni2 har udnævnt den danske administrerende direktør til vicekoncernchef og øverste salgsansvarlige efter mindre end et år i virksomheden. Nu skal Uni2 slå sit navn fast på hostingmarkedet for små og mellemstore virksomheder.

Administrerende direktør Daniel C. Elfort er rykket et led op i Uni2-organisationen og skal som vicekoncernchef stå for det praktiske arbejde med at gøre Uni2 og X-Source til en samlet virksomhed.

Tele2 udskilte sidste år sin hostingvirksomhed Uni2 i et selvstændigt selskab og lagde den sammen med en anden virksomhed i gruppen, X-Source.

De to virksomheder skal nu samles på skandinavisk plan, før man kan rulle indsatsen ud på det øvrige europæiske marked, forklarer Daniel C. Elfort.

Processer skal udvikles

- Det gælder blandt andet om at få udviklet nogle gode salgsprocesser til de lande vi er i og få etableret ens spilleregler over det hele, siger han om sin opgave.

Den 39-årige danske administrerende direktør bliver efter kun et år på den danske direktørpost samtidig det salgsmæssige ansigt udadtil i hele koncernen.

Han vil i endnu højere grad end hidtil gøre selskabet synligt over for de små- og mellemstore kunder på hostingmarkedet.

- Der er en stigende erkendels af, at troværdig drift- og datasikkerhed ikke kan købes for discountpriser, siger han.

Daniel C. Elfort vil fortsætte som admnistrerende direktør for Danmark og have sin faste base her, selv om hans arbejde nu bliver præget af megen rejseaktivitet.

Han kom sidste år fra en stilling i BroadVision, og har tidligere været hos Philips, Canon, AST Computer og COmputer Associates.

Uni2 har 120 ansatte i Danmark, Norge, Storbritannien, Luxemburg, Estland, Letland og Litauen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere